| 1 | Og han sagde til dem: sandelig siger jeg Eder, der ere Nogle af dem, som her staae, som ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Guds Rige at være kommet med Kraft. |
| 2 | Og sex Dage derefter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes til sig og førte dem afsides op paa et høit Bjerg, og han blev forvandlet for dem. |
| 3 | Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, som Snee, saa at ingen farver paa Jorden kan gjøre dem saa hvide. |
| 4 | Og Elias tilligemed Moses viste sig for dem, og de talede med Jesus. |
| 5 | Og Peter svarede og sagde til Jesus: Rabbi! her er os godt at være, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een og Moses een og Elias een. |
| 6 | Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede. |
| 7 | Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom af Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, hører ham! |
| 8 | Og strax, der de skuede omkring sig, saae de Ingen mere uden jesus alene med dem. |
| 9 | Men der de gik ned af Bjerget, bød ham dem, at de skulde Ingen fortælle, hvad de havde seet, førend Menneskens Søn var opstanden fra de Døde. |
| 10 | Og de holdt dette hos sig selv og bespurgte sig med hverandre, hvad det er, at opstaae fra de Døde. |
| 11 | Og de spurgte ham og sagde: sige dog de Skriftkloge, at Elias bør først komme? |
| 12 | Men han svarede og sagde til dem: Elias bør først komme og skikke alle Ting tilrette; og det skal skee, som det er skrevet om Menneskens Søn, at han skal lide meget og foragtes. |
| 13 | Men jeg siger Eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham, hvad de vilde, eftersom det er skrevet om ham. |
| 14 | Og da han kom til Disciplene, saae han meget Folk omkring dem og de Skriftkloge, som bespurgte sig med dem. |
| 15 | Og strax forbausedes alt Folket, der de saae ham, og de løb til og hilsede ham. |
| 16 | Og han spurgte de Skriftkloge: hvorom bespørge I Eder indbyrdes? |
| 17 | Og Een af Folket svarede og sagde: Mester! jeg har ført min Søn til dig; han har en maalløs Aand. |
| 18 | Og naar den faaer fat paa ham, slider den ham, og han fraader og skærer med sine Tænder, og han henvisner; og jeg har begjeret af dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke. |
| 19 | Men han svarede dem og sagde: o du vantroe Slægt! hvorlænge skal jeg være hos Eder? hvorlænge skal jeg taale Eder? Bringer ham til mig! |
| 20 | Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden og væltede sig og fraadede. |
| 21 | Og han spurgte hans Fader: hvor længe er det, at dette Vederfares ham? Men han sagde: fra Barndommen; |
| 22 | og den har ofte kastet ham baade i Ild og Vand, at den kunde omkomme ham; men formaaer du noget, da forbarm dig over os og hjælp os! |
| 23 | Men Jesus sagde til ham: dersom du kan troe; alle TIng ere den mulige, som troer. |
| 24 | Og strax raabte Barnets Fader grædende og sagde: jeg troer, Herre! hjælp min Vantro. |
| 25 | Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du ikke herefter farer ind i ham. |
| 26 | Da skreg og sled den ham saare, og foer ud, og han blev ligesom død, saa at Mange sagde: han er død. |
| 27 | Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op. |
| 28 | Og der han var indgangen i Huset, spurgte hans Disciple ham i Eenrum: hvi kunde vi ikke uddrive den? |
| 29 | Og han sagde til dem: dette Slags kan ikke fare ud ved Noget uden ved Bøn og Faste. |
| 30 | Og da de gik ud derfra, vandrede de igjennem Galilæa; og han vilde ikke, at Nogen skulde vide det. |
| 31 | Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: Menneskenes Søn skal overantvordes i Menneskenes Hænder, og de skulde ihjelslaae ham; og naar han er ihjelslagen, skal han opstaae paa den tredie Dag. |
| 32 | Men de forstode ikke det Ord og frygtede at spørge ham. |
| 33 | Og han kom til Capernaum, og der han var i Huset, spurgte han dem: hvorom bespurgte I Eder indbyrdes paa Veien? |
| 34 | Men de taug, thi de havde bespurgt sig med hverandre paa Veien, hvilken der skulde være den Største. |
| 35 | Og han satte sig og kaldte de Tolv og sagde til dem: dersom Nogen vil være den Første, han skal være den Sidste iblandt Alle og Alles Tjener. |
| 36 | Og han tog et lidet Barn, og stillede det midt iblandt dem, og tog det i Favn og sagde til dem: |
| 37 | hvo som annammer eet af saadanne smaa Børn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer ikke mig, men den, som mig udsendte. |
| 38 | Men Johannes svarede ham og sagde: Mester! vi saae Een, som ikke følger os, at uddrive Djævle i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os. |
| 39 | Men Jesus sagde: forbyder ham det ikke; thi der er Ingen, som gjør en kraftig Gjerning i mit Navn og kan snart derpaa tale ilde om mig. |
| 40 | Thi hvo som ikke er imod os, er med os. |
| 41 | Thi hvo som skjenker Eder med et Bæger Vand i mit Navn, fordi I høre Christus til, sandelig siger jeg Eder, han skal ingenlunde miste sin Løn. |
| 42 | Og hvo som forarger een af disse Smaa, som troe paa mig, ham vare det bedre, at der blev hængt en Møllesteen om hans Hals, og han blev kastet i Havet. |
| 43 | Og dersom din Haand forarger dig, hug den af; det er dig bedre at gaae en Krøbling ind i Livet, end at have to Hænder og fare hen til Helvede i den uslukkelige Ild, |
| 44 | hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes. |
| 45 | Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre at gaae halt ind i Livet, end at have to Fødder og blive kastet i Helvede i den uslukkelige Ild, |
| 46 | hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes. |
| 47 | Og dersom dit Øie forarger dig, kast det fra dig; det er dig bedre at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine og blive kastet i Helvedes Ild, |
| 48 | hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes. |
| 49 | Thi hver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt. |
| 50 | Saltet er godt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed ville I give det sin Smag igjen? Haver Salt i Eder selv, og holder Fred med hverandre! |
