| 1 | Men paa den samme Tid vare Nogle tilstede, som forkyndte ham om de Galilæer, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Offer. |
| 2 | Og Jesus svarde og sagde til dem: mene I, at disse Galilæer vare Syndere fremfor alle Galilæer, fordi de lede dette? |
| 3 | Nei, siger jeg Eder; Men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme. |
| 4 | Eller de Atten, som taarnet i Siloam faldt paa og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som boe i Jerusalem? |
| 5 | Nei, siger jeg Eder; men dersom I ikke omvende Eder, skulle I alle ligesaa omkomme. |
| 6 | Men han sagde denne Lignelse: En havde et Figentræ, som var plantet i hans Viingaard; og han kom, og ledte efter Frugt derpaa, og fandt ingen. |
| 7 | Men han sagde til Viingaardsmanden: see, jeg er nu i tre Aar kommen og har ledt efter Frugt paa dette Figentræ og finder ingen; hug det om, hvi skal det og gjøre Jorden unyttig? |
| 8 | Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staae endnu dette Aar, indtil jeg faaer gravet om det og gjødet det, |
| 9 | om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om. |
| 10 | Men han lærte i een af Synagogerne paa Sabbaten. |
| 11 | Og see, der var en Kvinde, som havde havt en Sygdoms Aand i atten Aar, og hun var kroget og kunde aldeles ikke rette sig op. |
| 12 | Men der Jesus saae hende kaldte han ad hende og sagde til hende: Kvinde, du er løst fra din Sygdom. |
| 13 | Og han lagde Hænderne paa hende; og strax rettede hun sig op og prisede Gud. |
| 14 | Da svarede Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte paa Sabbaten, og sagde til Folket: der ere sex Dage, paa hvilke man bør arbeide; kommer derfor paa dem og lader Eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen. |
| 15 | Da svarede Herren ham og sagde: du Øienskalk! løser ikke hver iblandt Eder sin Oxe eller sit Asen fra Krybben paa Sabbaten og fører dem til Vands? |
| 16 | Men denne, som er en Abrahams Datter, hvilken Satanas havde bundet, see, i atten Aar, burde hun ikke løses af dette Baand paa Sabbatsdagen? |
| 17 | Og der han dette sagde, bleve Alle beskæmmede, som vare ham imod; og alt Folket glædte sig over alle de herlige Gjerninger, som gjordes af ham. |
| 18 | Men han sagde: hvad er Guds Rige ligt! og hvorved skal jeg ligne det? |
| 19 | Det er ligt et Senepskorn, hvilket et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voxte og blev et stort Træ, og Himmelens Fugle gjorde Rede i dets Grene. |
| 20 | Og han sagde atter: hvorved skal jeg ligne Guds Rige? |
| 21 | Det er ligt en Suurdeig, hvilken en Kvinde tog og nedlagde i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen. |
| 22 | Og han gik igjennem Stæder og Byer og lærte og tog Veien til Jerusalem. |
| 23 | Men En sagde til ham: Herre! mon de ere faa, som blive salige? Da sagde han til dem: |
| 24 | Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange siger jeg Eder, skulle søge at komme ind og skulle ikke kunne. |
| 25 | Efterat Huusbonden er staaet op og har tillukt Døren, og I da komme til at staae udenfor og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! da skal han svare og sige til Eder: jeg kjender Eder ikke, hveden I ere. |
| 26 | Da skulle I begynde at sige: vi aade og drak for dine Øine, og du lærte paa vore Gader. |
| 27 | Og han skal svare: jeg siger Eder, jeg kjender Eder ikke, hveden I ere; viger fra mig, alle I, som gjøre Uret! |
| 28 | Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isaak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men Eder at være udstødte udenfor. |
| 29 | Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Nord og Sønder og sidde tilbords i Guds Rige. |
| 30 | Og see, der ere Sidste, som skulle være de Første, og der ere Første, som skulle være de Sidste. |
| 31 | Paa den samme Dag kom nogle Pharisæer og sagde til ham: gak bort, og drag herfra; thi Herodes vil ihjelslaae dig. |
| 32 | Og han sagde til dem: gaaer hen og siger den Ræv: see, jeg uddriver Djævle og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen og paa den tredie Dag fuldendes jeg. |
| 33 | Dog bør det mig at vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det skeer ikke, at en Prophet omkommes udenfor Jerusalem. |
| 34 | Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheter og steener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne; men I vilde ikke. |
| 35 | See, Eders Huus skal lades Eder øde. Men sandelig siger jeg Eder: I skulle ikke see mig, indtil Tiden kommer, naar I skulle sige: velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! |
