HomeMenu
Jesus · Bible · HTML · CSS · JS · PHP · SVG · Applications

Lukas 17

1Men han sagde til Disciplene: det er umuligt, at Foragelser ei skulle komme; men vee den, ved hvilken de komme!
2Det var ham bedre, om en Møllesteen blev hængt om hans Hals, og han blev kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse Smaa.
3Vogter Eder selv, Men dersom din Broder synder imod dig, straf ham; og dersom han omvender sig, da tilgiv ham.
4Og dersom han syv Gange om Dagen syndede imod dig og syv Gange om Dagen vender tilbage til dig og siger: det fortryder mig, da skal du tilgive ham.
5Og Apostlerne sagde til Herren: forøg os Troen.
6Men Herren sagde: dersom I havde tro som et Senepskorn, da kunde I sige til dette Morbærtræ: ryk dig op med Rod, og plant dig i Havet; og det skulde være Eder lydigt.
7Men hvo af Eder, som har en Tjener, der pløier eller vogter Kvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: gak hen og sæt dig tilbords?
8Mon han ikke snarere sige til ham: bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg æder og drikker; og derefter maa du æde og drikke?
9Mon han takke denne Tjener, at han gjorde det, som var ham befalet? Jeg mener det ikke.
10Ligesaa og I, naar I have gjort alle Ting, som Eder ere befalede, siger: vi ere unyttige Tjenere; thi vi gjorde det, som vi vare skyldige at gjøre.
11Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.
12Og der han kom til en By, mødte han ti spedalske Mænd, som stode langt borte.
13Og de opløftede Røsten og sagde: Jesus, Mester, forbarm dig over os!
14Og der han saae dem, sagde ham til dem: gaaer hen og beteer Eder for Præsterne, Og det skete, der de gik bort, bleve de rensede.
15Men een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage, og prisede Gud med høi Røst.
16Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
17Da svarede Jesus og sagde: bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni?
18Bleve ellers Ingen fundne, som vendte tilbage at give Gud Ære, uden denne Fremmede?
19Og han sagde til ham: staa op, gak bort; din Tro har frelst dig!
20Men da han blev adspurgt af Pharisæerne: naar kommer Guds Rige? svarede han dem og sagde: Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
21De skulle ikke heller sige: see her, eller see der er det; thi see, Guds Rige er inden i Eder.
22Men han sagde til Disciplene: de Dage skulle komme, da I skulle begjere at see een af Menneskens Søns Dage, og I skulle ikke see den.
23Og de skulle sige til Eder: see her, eller see der er han; men gaaer ikke hen, og følger ikke heller.
24Thi ligesom Lynet, som lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Siden af Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.
25Men ham bør det først at lide meget og forskydes af denne Slægt.
26Og som det skete i Noahs Dage, saaledes skal det og skee i Menneskens Søns Dage.
27De aade, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle.
28Desligeste og som det skete i Loths Dage: de aade, drak, kjøbte, solgte, plantede. byggede;
29men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl af Himmelen og ødelagde dem alle.
30Saaledes skal det være paa den Dag, menneskens Søn aabenbares.
31Paa den samme Dag, hvo som er paa Taget og hans Redskaber i Huset, stige ikke ned at tage dem! og desligeste hvo som er paa Marken vende ikke om til det, som er bag ham.
32Kommer Loths Hustru ihu.
33Hvo som søger at frelse sit Liv, skal miste det; og hvo som mister det, skal holde det ved Live.
34Jeg siger Eder: i den samme Nat skulle To være i een Seng; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage.
35To Kvinder skulle male tilsammen; den ene skal annammes, og den anden skal lades tilbage.
36To skulle være paa Marken; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage.
37Og de svarede og sagde til ham: hvor, Herre? Men han sagde til dem: hvor Kroppen er, der skulle Ørnene forsamles.