| 1 | Men det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Kaiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. |
| 2 | (Denne første Indskrivning skete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien). |
| 3 | Og Alle gik at lade sig indskrive hver til sin Stad. |
| 4 | Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, (fordi han var af Davids Huus og Slægt), |
| 5 | at lade sig indskrive tilligemed Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. |
| 6 | Men det skete, der de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde. |
| 7 | Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi de havde ikke Rum i Herberget. |
| 8 | Og der var Hyrder i den samme Egn, som laae ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord. |
| 9 | Og see, Herrens Engel stod over for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare. |
| 10 | Og englen sagde til dem: frygter ikke; thi see, jeg forkynder Eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket. |
| 11 | Thi Eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Christus i Davids Stad. |
| 12 | Og det skal være Eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe. |
| 13 | Og strax var med Englen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud, og sagde: |
| 14 | Ære vore Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og I Mennesker en Velbehagelighed! |
| 15 | Og det skete, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: lader os dog gaae til Betlehem, og see det, som Herren har kundgjort os. |
| 16 | Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph og Barnet liggende i Krybben. |
| 17 | Men der de havde seet det, kundgjorde de, hvad der var talet til dem om dette Barn. |
| 18 | Og Alle, som det hørte, forundrede sig over det, som Hyrderne sagde til dem. |
| 19 | Men Maria bevarede alle disse Ord og overveiede dem i sit Hjerte. |
| 20 | Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, efter hvad der var sagt til dem. |
| 21 | Og der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskæres, da blev hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Englen, før han blev undfangen i Moders Liv. |
| 22 | Og der hendes Renselsdage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, at fremstille ham for Herren, |
| 23 | (som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandskjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helligt), |
| 24 | og at bringe Offer efter det, som sagt er i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer. |
| 25 | Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, han ventede Israels Trøst, og den Hellig Aand var over ham. |
| 26 | Og det var ham aabenbaret af den Hellig Aand, at han ikke skulde see Døden, førend han havde seet Herrens Salvede. |
| 27 | Og han kom i Templet af Aandens Drift; og der Forældrene bragte Barnet Jesus ind, at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven, |
| 28 | da tog han ham paa sine Arme og prisede Gud og sagde: |
| 29 | Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du har sagt. |
| 30 | Thi mine Øine have seet din Frelse, |
| 31 | hvilken du beredte for alle Folks Aasyn, |
| 32 | et Lys til at oplyse Hedningerne, og en Herlighed for sit Folk Israel. |
| 33 | Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham. |
| 34 | Og Simeon velsignede dem, og sagde til hans Moder Maria: see, denne er sat mange i Israel til Fald og Opreisning og til et Tegn, som imodsiges, |
| 35 | (ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gjennemtrænge!) at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares. |
| 36 | Og der var en Prophetinde Anna, Phanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget bedaget og havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand, |
| 37 | og var nu en Enke ved fire og fiirsindstyve Aar, som ikke veg fra Templet, tjenende Gud med Fasten og Beden Nat og Dag. |
| 38 | Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem. |
| 39 | Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres stad Nazareth. |
| 40 | Men Barnet voxte og blev stærk i Aanden, fuld med Viisdom; og Guds Naade var over ham. |
| 41 | Og hans Forældre gik hvert Aar til Jerusalem paa Paaskehøitiden. |
| 42 | Og der han var tolv Aar gammel, gik de op til Jerusalem efter Høitidens Sædvane. |
| 43 | Og der de havde tilendebragt de Dage, og de droge hjem igjen, blev Barnet Jesus i Jerusalem, og Joseph og hans Moder vidste det ikke. |
| 44 | Men da de meente, at han var i Reiseselskabet, kom de en Dags Reise frem, og de ledte efter ham iblandt Slægtninge og Kyndige. |
| 45 | Og der de ikke fandt ham, gik de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham. |
| 46 | Og det begav sig efter tre Dage da fandt de ham i Templet, siddende midt iblandt Lærere, hvor han baade hørte dem og adspurgte dem. |
| 47 | Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare over hans Forstand og Svar. |
| 48 | Og der de saae ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: Søn! hvi gjorde du os dette? See, din Fader og jeg ledte efter dig med Smerte. |
| 49 | Og han sagde til dem: hvi ledte I efter mig? vidste I ikke, at mig bør at være i min Faders Gjerning? |
| 50 | Og de forstode ikke det Ord, som han talede til dem. |
| 51 | Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem underdanig. Og hans Moder bevarede alle disse Ord i sit Hjerte. |
| 52 | Og Jesus forfremmedes i Viisdom og Alder og Naade hos Gud og Menneskene. |
