| 1 | Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, nærmede sig. |
| 2 | Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket. |
| 3 | Men Satanas foer i Judas med Tilnavn Ischariotes, som var en af de Tolv. |
| 4 | Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem. |
| 5 | Og de bleve glade og lovede at give ham Penge. |
| 6 | Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb. |
| 7 | Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet. |
| 8 | Og han sendte Peter og Johannes og sagde: gaaer hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne æde det. |
| 9 | Men de sagde til ham: hvor vil du, at vi skulle berede det? |
| 10 | Men han sagde til dem: see, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham i Huset, hvor han gaaer ind, |
| 11 | og siger til huusbonden i Huset: Mesteren lader dig sige: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple? |
| 12 | Og han skal vise Eder en stor Sal tillavet; der bereder det. |
| 13 | Men de gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem, og de beredte Paaskelammet. |
| 14 | Og der Timen kom, satte han sig tilbords, og de tolv Apostler med ham. |
| 15 | Og han sagde til dem: jeg har hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med Eder, forend jeg lider. |
| 16 | Thi jeg siger Eder, at jeg skal indenlunde mere æde af det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige. |
| 17 | Og han tog Kalken, takkede og sagde: tager dette, og deler det imellem Eder. |
| 18 | Thi jeg siger Eder, at jeg skal ikke drikke af Viintræets Frugt, forend Guds Rige kommer. |
| 19 | Og han tog Brødet, takkede og brød det og gav dem det og sagde: dette er mit Legeme, hvilket gives for Eder; dette gjører til min Ihukommelse. |
| 20 | Ligesaa tog han og Kalken, efterat de havde holdt nadvere, og sagde: denne Kalk er det Nye Testament i mit Blod, hvilket udgydes for Eder. |
| 21 | Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig. |
| 22 | Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det Menneske, ved hvem han bliver forraadt! |
| 23 | Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre? |
| 24 | Der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem skulde holdes for at være den Største? |
| 25 | Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige Herrer. |
| 26 | I derimod ikke saaledes; men den Største ibaldt Eder være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener. |
| 27 | Thi hvilken er størst: den, som sidder tilbords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er i blandt Eder som den, der tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt Eder som den, der tjener. |
| 28 | Men I ere de, som ere blevne varagtige hos mig i mine Fristelser. |
| 29 | Og jeg bskikker Eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det, |
| 30 | at I skulle æde og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Throner og dømme de tolv Israels Stammer. |
| 31 | Men Herren sagde: Simon, Simon! see, Satanas begjerede Eder, at sigte Eder som Hvede. |
| 32 | Men jeg bad for dig, at din Tro skal ikke aflade; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre. |
| 33 | Men han sagde til ham: Herre! jeg er rede at gaae med dig, baade i Fængsel og i Døden. |
| 34 | Men han sagde: Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kjender mig. |
| 35 | Og han sagde til dem; der jeg udsendte Eder uden pung og Taske og Skoe, fattedes Eder Noget? Men de sagde: Intet. |
| 36 | Da sagde han til dem: men nu, hvo som har en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo som ikke har Sværd, sælge sit Klædebon, og kjøbe et. |
| 37 | Thi jeg siger Eder: det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: han er og regnet iblandt Overtrædere; thi hvad der er skrevet om mig, har Ende. |
| 38 | Men de sagde: Herre! see, her ere to Sværd. Men han sagde til dem: det er nok. |
| 39 | Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa. |
| 40 | Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: beder, at I ikke skulle falde i Fristelse. |
| 41 | Og han sled sig fra dem omtrent et Steenkast og faldt paa Knæ, og bad og sagde: |
| 42 | Fader, vilde du tage denne kalk, fra mig! dog skee ikke mine Villie, men din! |
| 43 | Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham og styrkede ham. |
| 44 | Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der falde ned paa Jorden. |
| 45 | Og der han stod op fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse. |
| 46 | Og han sagde til dem: hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse. |
| 47 | Men der han endnu talede, see, da kom Skaren; og een af de Tolv, ved Navn Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham. |
| 48 | Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys? |
| 49 | Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd? |
| 50 | Og een af dem slog den Ypperstepræstes Tjener og afhuggede hans høire Øre. |
| 51 | Men Jesus svarede og sagde: tillader dem saavidt! Og han rørte ved hans Øre og lægte ham. |
| 52 | Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne som mod en Røver med Sværd og Stænger. |
| 53 | Der jeg var dagligen hos Eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er Eders Time og Mørkets Magt. |
| 54 | Men de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i den Ypperstepræstes Huus; men Peter fulgte langt fra efter. |
| 55 | Men de tændte en Ild midt i Paladset og satte sig tilsammen, og Peter sad midt iblandt dem. |
| 56 | Men en Pige saae ham sidde ved Ilden og stirrede paa ham og sagde: denne var og med ham. |
| 57 | Men han fornægtede ham og sagde: Kvinde! jeg kjender ham ikke. |
| 58 | Og lidet derefter saae en Anden ham og sagde: du er og een af dem; men Peter sagde: Menneske! jeg er det ikke. |
| 59 | Og henved en Time derefter bekræftede en Anden hardt og sagde: i Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer. |
| 60 | Men Peter sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen. |
| 61 | Og Herren vendte sig og saae paa Peter; og Peter kom Herrens Ord ihu, hvorledes hanhavde sagt til ham: førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange. |
| 62 | Og Peter gik udenfor og græd bitterligen. |
| 63 | Og de Mænd, som holdt Jesus, bespottede ham og sloge ham. |
| 64 | Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet og spurgte ham og sagde: spaa, hvo er den, som dig slog? |
| 65 | Og mange andre Bespottelser sagde de imod ham. |
| 66 | Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig og de Ypperstepræster og Skriftkloge og førte ham op for deres Raad, |
| 67 | og sagde: er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: siger jeg Eder det, troe I det ikke. |
| 68 | Men om jeg og spørger, svare I mig ikke eller lade mig løs. |
| 69 | Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Krafts høire Haand. |
| 70 | Men de sagde alle: er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det. |
| 71 | Men de sagde: hvad have vi ydermere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund. |
