| 1 | I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. |
| 2 | Det var i Begyndelsen hos Gud. |
| 3 | Alle Ting ere blevne ved det, og uden det er ikke een Ting bleven til af det, som er. |
| 4 | I det var Livet, og Livet var Menneskenes Lys. |
| 5 | Og Lyset skinnede i Mørket, og Mørket begreb det ikke. |
| 6 | Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes. |
| 7 | Denne kom til et Vidnesbyrd, at han skulde vidne om Lyset, at alle skulde troe ved ham. |
| 8 | Han var ikke Lyset, men at han skulde vidne om Lyset. |
| 9 | Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kom til Verden. |
| 10 | Han var i Verden, og Verden er gjort ved ham, og Verden Kjendte ham ikke. |
| 11 | Han kom til sit Eget, og hans Egne annammede ham ikke. |
| 12 | Men saa Mange, som ham annammede, dem har han givet Magt at vorde Guds Børn, dem, som troe paa hans Navn; |
| 13 | hvilke ikke ere fødte af Blod; ei heller af Kjøds Villie, ei heller af Mands Villie, men af Gud. |
| 14 | Og ordet blev Kjød og boede iblandt os, (og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbarnes af Faderen), fuld af Naade og Sandhed. |
| 15 | Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: denne er det, om hvem jeg sagde: den, som kommer efter mig, har været for mig; thi han var førend jeg. |
| 16 | Og af hans Fylde have vi annammet, ja, Naade over Naade. |
| 17 | Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er vorden ved Jesus Christus. |
| 18 | Ingen har nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han har kundgjort det. |
| 19 | Og dette er Johannes' Vidnesbyrd, der Jøderne sendte fra Jerusalem Præster og Levitter, at de skulde spørge ham: hvo er du? |
| 20 | Han bekjendte og nægtede ikke og bekjendte: jeg er ikke den Christus. |
| 21 | Og de spurgte ham: hvad da? er du Elias? og han sagde: jeg er det ikke; er du den Prophet? og han svarede: nei; |
| 22 | da sagde de til ham: hvo er du? at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv? |
| 23 | Han sagde: jeg er hans Røst, som raaber i Ørken: jævner Herrens Vei, som Propheten Esaias har sagt. |
| 24 | Og de, som vare udsendte, vare af Pharisæerne. |
| 25 | Og de spurgte ham og sagde til ham: hvi døber du da, dersom du ikke er Christus, ei heller Elias, ei heller den Prophet? |
| 26 | Johannes svarede dem og sagde: jeg døber med Vand; men han staaer midt iblandt Eder, den I ikke kjende. |
| 27 | Han er den, som kommer efter mig, hvilken har været for mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at opløse. |
| 28 | Dette skete i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte. |
| 29 | Den anden Dag seer Johannes Jesus komme til sig og siger: see det Guds Lam, som bærerVerdens Synd! |
| 30 | Han er den, som hvilken jeg sagde: efter mig kommer en mand, hvilken har været for mig; thi han var førend jeg. |
| 31 | Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand. |
| 32 | Og Johannes vidnede og sagde: jeg saae, at Aanden foer ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham. |
| 33 | Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: paa hvem du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig Aand. |
| 34 | Og jeg har seet det og vidnet, at denne er Guds Søn. |
| 35 | Den anden Dag stod atter Johannes der og to af hans Disciple. |
| 36 | Og der han saae paa Jesus, som gik der, sagde han: see, det Guds Lam! |
| 37 | Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus. |
| 38 | Men Jesus vendte sig om og saae dem følge og sagde til dem: |
| 39 | hvad søge I efter? Men de sagde til ham: Rabbi (hvilket udlagt betyder: Mester), hvor opholder du dig? |
| 40 | Han sagde til dem: kommer og seer. De kom og saae, hvor han opholdt sig, og bleve samme Dag hos ham; thi det var ved den tiende Time. |
| 41 | Een af de To, som havde hørt dette af Johannes og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder. |
| 42 | Denne fandt først sin Broder Simon og sagde til ham: vi have fundet Messias, (hvilket er udlagt: Christus). |
| 43 | Og han førte ham til Jesus. Men der Jesus saae paa ham, sagde han: du er Simon, Jonas' Søn; du skal hedde Kephas, (det er udlagt Petrus). |
| 44 | Den anden Dag vilde Jesus drage hen til Galilæa; og han fandt Philippus og sagde til ham: følg mig. |
| 45 | Men Philippus var fra Bethsaida, fra Andreas' og Peters Stad. |
| 46 | Philippus fandt Nathanael og sagde til ham: vi have fundet den, om hvem Moses i Loven og Propheterne have skrevet, Jesus, den Jofephs Søn, af Nazareth. |
| 47 | Og Nathanael sagde til ham: kan noget Godt være fra Nazareth? Philippus sagde til ham: kom og see. |
| 48 | Jesus saae Nathanael komme til sig og sagde om ham: see, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig. |
| 49 | Nathanael sagde til ham: hvorfra kjender du mig? Jesus svarede og sagde til ham: førend Philippus kaldte dig, der du var under Figentræet, saae jeg dig. |
| 50 | Og Nathanael svarede og sagde til ham Rabbi! du er den Guds Søn, du er den Israels Konge. |
| 51 | Og Jesus svarede og sagde til ham: troer du, fordi jeg sagde dig, jeg saae dig under Figentræet? du skal see større Ting end disse. Og han sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg Eder: fra nu af skulle I see Himmelen aabnet, og Guds Engle fare op og fare ned over Menneskens Søn. |
