| 1 | Men for Paaskehøitiden, der Jesus vidste, at hans Time var kommen, at han skulde gaae ud af denne Verden til Faderen, da, som han havde elsket sine Egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden. |
| 2 | Da nu Nadveren holdtes, og Djævleen allerede havde indskudt i Judas, Simon Søns, Ischariotes' Hjerte, at han skulde forraade ham; |
| 3 | da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænder, og at han udkom fra Gud og gik hen til Gud: |
| 4 | reiste han sig fra Nadveren og lagde sine Klæder fra sig, og han tog et Lindklæde og bandt op om sig. |
| 5 | Derefter slog han Vand i et Bækken og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Lindklædet, som han var ombunden med. |
| 6 | Da kom han til Simon Peter og han sagde til ham: Herre! toer du mine Fødder? |
| 7 | Jesus svarede og sagde til ham: hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men du skal forstaae det herefter. |
| 8 | Peter siger til ham: du i Evighed ikke toe mine Fødder. Jesus svarede ham: dersom jeg ikke toer dig, har du ingen Deel med mig. |
| 9 | Simon Peter siger til ham: Herre ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet. |
| 10 | Jesus siger til ham: hvo som er toet, har ikke behov uden at toe Fødderne, men er ganske reen; og I ere rene, men ikke alle. |
| 11 | Thi han kjendte den, som han forradte; derfor sagde ham: I ere ikke alle rene. |
| 12 | Der han da havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder, satte han sig atter ned og sagde til dem: vide I, hvad jeg har gjort Eder? |
| 13 | I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det. |
| 14 | Dersom da jeg, Herren og Mesteren, har toet Eders Fødder, saa ere I og skyldige at toe hverandres Fødder. |
| 15 | Thi jeg har givet Eder et Exempel, at ligesom jeg gjorde Eder, skulle og I gjøre. |
| 16 | Sandelig, sandelig siger jeg eder: en Tjener er ikke større end hans Herre, ikke heller et Sendebud større end den, han har sendt. |
| 17 | Dersom I vide dette, ere I salige, om I gjøre det. |
| 18 | Jeg taler ikke om Eder alle, jeg veed, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maa fuldkommes: den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig. |
| 19 | Fra nu af siger jeg Eder det, førend det skeer, at naar det er skeet, I skulle troe, at det er mig. |
| 20 | Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvo som annammer den, som jeg sender, annammer mig; men hvo mig annammer, annammer den, som har sendt mig. |
| 21 | Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden og vidnede og sagde: sandelig, sandelig siger jeg eder, at een af Eder skal forraade mig. |
| 22 | Da saae Disciplene paa hverandre, tvivlraadige, om hvem han talede. |
| 23 | Men der var een iblandt hans Disciple, som laa op til Jesu Skjød, hvem Jesus elskede. |
| 24 | Til denne nikkede derfor Simon Peter, at han skulde udspørge, hvo det maatte vare, han talede om? |
| 25 | Men denne bøiede sig op til Jesu Bryst og sagde til ham: Herre! hvo er det? |
| 26 | Jesus svarede: det er den, hvilken jeg giver det Stykke, som jeg dypper. Og han dyppede Stykket og gav Judas, Simons Søn, Ischariotes det. |
| 27 | Og efterat han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Da sagde Jesus til ham: hvad du gjør, det gjør snart! |
| 28 | Men ingen af dem, som saade tilbords, forstod, til hvad Ende han sagde ham det. |
| 29 | Thi Nogle meente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: kjøb, hvad vi havdebehov til Høitiden; eller at han skulde give Noget til Fattige. |
| 30 | Der han da havde taget Stykket, gik han strax ud; men det var Nat. |
| 31 | Der han da var udgangen, sagde Jesus: nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. |
| 32 | Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud og herliggjøre ham i sig selv, og han skal snart herliggjøre ham. |
| 33 | Børnlille! jeg er endnu lidet hos Eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme, siger jeg og Eder nu. |
| 34 | Jeg giver Eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre; som jeg elskede Eder, at I og skulle elske hverandre. |
| 35 | Derpaa skulle Alle kjende, at I ere mine Disciple, dersom I have indbyrdes Kjærlighed. |
| 36 | Simon Peter sagde til ham: Herre! hvor gaaer du hen? Jesus svarede ham: hvor jeg gaaer hen, kan du ikke nu følge mig. |
| 37 | Peter siger til ham: Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig. |
| 38 | Jesus svarede ham: vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale, førend du skal fornægte mig tre Gange. |
