| 1 | Jeg er det sande Viintræ, og min Fader er Viingaardsmanden. |
| 2 | Hver Green paa mig, som ikke bærer Frugt, borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, at den skal bære mere Frugt. |
| 3 | I ere allerede rene formedelst det Ord, som jeg har talet til Eder. |
| 4 | Bliver i mig, da bliver og jeg i Eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Træet, saa kunne I ikke heller, uden I blive i mig. |
| 5 | Jeg er Viintræet, I ere Grenene. Hvo som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre. |
| 6 | Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde. |
| 7 | Dersom I blive i mig og mine Ord blive i Eder, da beder om hvadsomhelt I ville, og det skal vederfares Eder. |
| 8 | Derudi forherliges min Fader, at I bære megen Frugt, og I skulle vorde mine Disciple. |
| 9 | Ligesom Faderen har elsket mig, saa har jeg og elsket Eder; bliver i min Kjærlighed! |
| 10 | Dersom I holde mine Befalinger, Skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kjærlighed. |
| 11 | Dette har jeg talet til Eder, paa det min Glæde kan blive i Eder, og Eders Glæde kan blive fuldkommen. |
| 12 | Denne er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket Eder. |
| 13 | Ingen har større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner. |
| 14 | I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler Eder. |
| 15 | Jeg kalder Eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren veed ikke, hvad hans Herre gjør; men Eder har jeg kaldet Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort Eder. |
| 16 | I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt Eder og sat Eder, at I skulle gaae hen og bære Frugt, og Eders Frugt skal blive ved; at hvadsomhelst I bede Faderen i mit Navn, skal han give Eder. |
| 17 | Dette befaler jeg Eder, at I skulle elske hverandre. |
| 18 | Dersom Verden hader Eder, da vider, at den har hadet mig førend Eder. |
| 19 | Vare I af Verden da vilde Verden elske sit Eget; men efterdi I ikke ere af Verden, men jeg har udvalt Eder af Verden, derfor hader Verden Eder. |
| 20 | Kommer det Ord ihu, som jeg sagde Eder: en Tjener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle de og forfølge Eder; have de holdt mit Ord, skulle de og holde Eders. |
| 21 | Men alt dette skulle de gjøre Eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kjende den, som mig har udsendt. |
| 22 | Dersom jeg ikke var kommen og havde talet til dem, havde de ikke Synd; men nu have de end ikke et paaskud for deres Synd. |
| 23 | Hvo mig hader, hader og min Fader. |
| 24 | Havde jeg ikke gjort de Gjerninger iblandt dem, som ingen Anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de seet dem og dog hadet baade mig og min Fader. |
| 25 | Dog, de Ord, som ere skrevne i deres Lov, maa fuldkommes: de hadede mig uforskyldt. |
| 26 | Men naar Talsmanden kommer, hvilken jeg skal sende Eder fra Faderen, den Sandheds Aand, som udgaaer fra Faderen), han skal vidne om mig. |
| 27 | Men ogsaa I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen. |
