| 1 | Dette har jeg talet til Eder, at I skulle ikke forarges. |
| 2 | De skulle udelukke Eder af Synagogerne, ja den Tid skal komme, at hver den, som ihjelslaaer Eder, skal mene, at ham viser Gud en Dyrkelse. |
| 3 | Og dette skulle de gjøre Eder, fordi de hverken kjende Faderen, ei heller mig. |
| 4 | Men dette har jeg talet til Eder, paa det naar Timen kommer, I skulle komme ihu, at jeg sagde Eder det; men dette sagde jeg Eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos Eder. |
| 5 | Men nu gaaer jeg hen til den, som mig udsendte, og ingen af Eder spørger mig: hvor gaaer du hen? |
| 6 | Men fordi jeg har talet dette til Eder, har Bedrøvelse opfyldt Eders Hjerte. |
| 7 | Men jeg siger Eder sandhed: det er Eder gavnligt, at jeg gaaer bort, thi gaaer jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til Eder; men gaaer jeg bort saa vil jeg sende ham til Eder. |
| 8 | Og naar han kommer, skal han overbevise Verden og Synd og om Retfærdighed og om Dom, |
| 9 | om Synd, fordi de troe ikke paa mig; |
| 10 | men om Retfærdighed, fordi jeg gaaer hen til min Fader, og I see mig ikke længere; |
| 11 | men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt. |
| 12 | Jeg har endnu meget at sige Eder; men nu kunne I ikke bære det. |
| 13 | Men naar han, den Sandheds Aand, kommer, skal han veilede Eder til al Sandhed; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende Ting skal han forkynde Eder. |
| 14 | Han skal herliggjøre mig; thi han skal tage af Mit og forkynde Eder. |
| 15 | Alt hvad Faderen har, er Mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde Eder. |
| 16 | Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen. |
| 17 | Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: hvad er dette, som han siger os: om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig, og: thi jeg gaaer hentil Faderen? |
| 18 | Da sagde de: hvad er det, som han siger: om en liden Stund? Vi forstaae ikke, hvad han taler. |
| 19 | Da vidste Jesus, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: derom bespørge I Eder indbyrdes, at jeg sagde: om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig. |
| 20 | Sandelig, sandelig siger jeg eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men Eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde. |
| 21 | Kvinden, naar hun føder, har Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun har født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel, ihu for Glæde, at et Menneske er født til Verden. |
| 22 | Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse; men jeg vil see Eder igjen, og Eders Hjerte skal glædes, og Ingen tager Eders Glæde fra Eder. |
| 23 | Og paa den samme Dag skulle I ikke spørge mig om Noget. Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give Eder. |
| 24 | Hidindtil have I ikke bedet om Noget i mit Navn; beder, og I skulle faae, og Eders Glæde maa blive fuldkommen. |
| 25 | Dette har jeg talet til Eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere skal tale med Eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere skal tale med Eder ved Lignelser, men frit ud forkynde Eder om min Fader. |
| 26 | Paa den samme Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger Eder ikke, at jeg vil bede Faderen for Eder; |
| 27 | thi Faderen selv elsker Eder, efterdi I have elsket mig og troet at jeg er udgangen fra Gud. |
| 28 | Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen. |
| 29 | Hans Disciple sige til ham: see, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse. |
| 30 | Nu vide vi, at du veed alle Ting og har ikke behov, at Nogen spørger dig; desaarsag troe vi, at du udgik fra Gud. |
| 31 | Jesus svarede dem: nu troe I! |
| 32 | Se, den Time kommer og er allerede kommen, at I skulle adspredes hver til Sit og forlade mig alene; dog jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig. |
| 33 | Dette har jeg talet til Eder, paa det I skulle have Fred i mig. I Verden skulle I have Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden. |