| 1 | Men paa den første Dag i Ugen kom Maria Magdalene aarle, der det var endnu mørkt, til Graven og saae, at Stenen var borttagen fra Graven. |
| 2 | Da løb hun og kom til Simon Peter og til den anden Discipel, hvilken Jesus elskede, og sagde til dem: de have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham. |
| 3 | Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven. |
| 4 | Men de Tvende løb tilsammen, og den anden Discipel løb foran, fastere end Peter, og kom først til Graven. |
| 5 | Og da han kigede ind, saae han Lindklæderne ligge, men gik dog ikke ind. |
| 6 | Da kom Simon Peter, som fulgte ham, og gik ind i Graven og saae Lindklæderne ligge, |
| 7 | og Svededugen, som havde paa sit Hoved, ikke liggende hos Lindklæderne, men sammensvøbt paa et Sted for sig selv. |
| 8 | Nu gik da og den anden Discipel, som var kommen først til Graven ind og saae og troede. |
| 9 | Thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde. |
| 10 | Da gik Disciplene atter hen til Deres. |
| 11 | Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; og som hun græd, kigede hun ind i Graven, |
| 12 | og hun saae to Engle sidde i hvide Klæder, een ved Hovedet og een ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget. |
| 13 | Og de sagde til hende: Kvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham. |
| 14 | Og der hun det havde sagt, vendte hun sig tilbage og saae Jesus staae der, og hun vidste ikke, at det var Jesus. |
| 15 | Jesus siger til hende: Kvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du har baaret ham bort, da siig mig, hvor du har lagt ham, saa vil jeg tage ham. |
| 16 | Jesus siger til hende: Maria! Da vendte hun sig og siger til ham: Rabbuni! hvilket betyder: Mester. |
| 17 | Jesus siger til hende: rør ikke ved mig, thi jeg er ikke endnu opfaren til min Fader; men gak til mine Brødre og siig dem: jeg farer op til min Fader og Eders Fader og til min Gud og Eders Gud. |
| 18 | Men Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene, at hun havde seet Herren, og at han havde sagt hende dette. |
| 19 | Men om Aftnen paa den samme Dag, som var den første i Ugen, da Dørene vare lukte, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med Eder! |
| 20 | Og der han det sagde, viste han dem sine Hænder og sin Side. Da bleve Disciplene glade, at de saae Herren. |
| 21 | Da sagde Jesus atter til dem: Fred være med Eder! ligesom Faderen har udsendt mig, saa sender og jeg Eder. |
| 22 | Og der han dette sagde, aandede han paa dem og siger til dem: annammer den Hellig Aand! |
| 23 | Hvem I forlade Syndere, dem ere de forladne, og hvem I beholde dem, ere de beholdne. |
| 24 | Men Thomas, een af de Tolv, hvilket betyder Tvilling, var ikke med dem, der Jesus kom. |
| 25 | Derfor sagde de andre Disciple til ham: vi have seet Herren, men Han sagde til dem: uden jeg faaer seet Naglegabet i hans Hænder og stikker min finger i Naglegabet og stikker min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde troe. |
| 26 | Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dørene var lukte, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med Eder! |
| 27 | Derefter siger han til Thomas: ræk din Finger hid, og see mine Hænder, og ræk din Haandhid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende. |
| 28 | Og Thomas svarede og sagde til ham: min Herre og min Gud! |
| 29 | Jesus siger til ham: efterdi du har seet mig, Thomas! har du troet; salige ere du, som ikke have seet, og dog troet. |
| 30 | Desuden har Jesus og gjort mange andre Tegn for sine Disciples Aasyn, som ikke ere skrevne i denne Bog. |
| 31 | Men dette er skrevet, at i skulle troe, at Jesus er den Christus, den Guds Søn, og at I, som troe, skulle have Livet i hans Navn. |
