| 1 | Men der var en Mand af Pharisæerne, han hedte Nicodemus, en Øverste iblandt Jøderne. |
| 2 | Han kom til Jesus om Natten og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er en Lærer, kommen fra Gud; thi Ingen kan gjøre de Tegn, som du gjør, uden Gud er med ham. |
| 3 | Jesus svarede og sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg dig: uden Nogen bliver født paa ny, kan han ikke see Guds Rige. |
| 4 | Nicodemus siger til ham: hvorledes kan et Menneske fødes, naar han er gammel? Mon han kan anden gang komme ind i sin Moders Liv og fødes? |
| 5 | Jesus svarede: sandelig, sandelig siger jeg dig: uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke indkomme i Guds Rige. |
| 6 | Hvad som født er af Kjødet, er Kjød; og hvad som er født af Aanden, er Aand. |
| 7 | Forundre dig ikke, at jeg sagde til dig: det bør Eder at fødes paa ny. |
| 8 | Veiret blæser, hvorhen det vil, og du hører dets Susen, men du veed ikke hvorfra detkommer, og hvor det farer hen; saaledes er det med hver, som er født af Aanden. |
| 9 | Nicodemus svarede og sagde til ham: hvorledes kan dette skee? |
| 10 | Jesus svarede og sagde til ham: er du en Israels Lærer og veed ikke dette? |
| 11 | Sandelig, sandelig siger jeg dig: vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd. |
| 12 | Dersom jeg siger Eder de jordiske Ting, og I ikke troe, hvorledes skulde I troe, om jeg sagde Eder de himmelske? |
| 13 | Og Ingen farer op til Himmelen, uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen. |
| 14 | Og ligesom Moses ophøiede Slangen i Ørken, saa bør det Menneskens Søn at ophøies, |
| 15 | paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv. |
| 16 | Thi saa har Gud elsket Verden, at han har givet sin Søn den eenbaarne, at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. |
| 17 | Thi Gud har ikke sendt sin Søn til Verden, at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive salig ved ham. |
| 18 | Hvo som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo som ikke troer, er allerede dømt, fordi han ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn. |
| 19 | Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde. |
| 20 | Thi hver, som gjør Ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, at hans Gjerninger ikke skulle overbevises ham. |
| 21 | Men hvo som øver Sandhed, kommer til Lyset, at hans Gjerninger maae blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud. |
| 22 | Derefter kom Jesus og hans Disciple til Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte. |
| 23 | Men ogsaa Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand; og de kom derhen og bleve døbte. |
| 24 | Thi Johannes var ikke endnu kastet i Fængsel. |
| 25 | Da opkom der en Tvist imellem Johannes' Disciple og Jøderne om Renselsen. |
| 26 | Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jorden, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og alle komme til ham. |
| 27 | Johannes svarede og sagde: et Menneske kan slet intet tage, uden det bliver givet ham af Himmelen. |
| 28 | I ere selv mine Vidner, at jeg sagde: jeg er ikke den Christus, men at jeg er udsendt for ham. |
| 29 | Den, som har Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Denne min Glæde er fuldkommen. |
| 30 | Ham bør at voxe, men mig at forringes. |
| 31 | Den, som kommer ovenfra, er over Alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer af Himmelen, er over Alle. |
| 32 | Og det, som han har seet og hørt, vidner han; og Ingen annammer hans Vidnesbyrd. |
| 33 | Den, som annammer hans Vidnesbyrd, besegler, at Gud er sanddru. |
| 34 | Thi den, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi Gud giver ham Aanden over al Maade. |
| 35 | Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Haand. |
| 36 | Hvo som troer paa Sønnen, har et evigt Liv; men hvo som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham. |