| 1 | Derefter drog Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaae ham ihjel. |
| 2 | Men Jødernes Fest, Løvsalernes Høitid, var nær. |
| 3 | Da sagde hans Brødre til ham: drag bort herfra og gak til Judæa, at og dine Disciple der kunne see dine Gjerninger, som du gjør. |
| 4 | Thi Ingen gjør Noget i Løndom, naar han selv søger at blive Navnkundig; dersom du gjør Saadant, da viis dig for Verden. |
| 5 | Thi hans Brødre troede ei heller paa ham. |
| 6 | Da sagde Jesus til dem: min Tid er endnu ikke kommen; men Eders Tid er stedseforhaanden. |
| 7 | Verden kan ikke hade Eder; men den hader mig, fordi jeg vidner om den, at dens Gjerninger ere onde. |
| 8 | Drager I op til denne Høitid; jeg drager ikke endnu op til denne Høitid, thi min Tid er ikke endnu fuldkommet. |
| 9 | Der han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa. |
| 10 | Men der hans Brødre vare dragne op, da drog han og selv op til høitiden, ikke aabenbare, men lønligen. |
| 11 | Da ledte Jøderne efter ham paa Høitiden og sagde: hvor er han? |
| 12 | Og der blev meget mumlet om ham iblandt Folket; Nogle sagde: han er en god Mand; men Andre sagde: nei, han forfører Folket. |
| 13 | Dog talede Ingen frit om ham, af Frygt for Jøderne. |
| 14 | Men der det nu var midt i Høitiden, gik Jesus op i Templet og lærte. |
| 15 | Og Jøderne forundrede sig og sagde: hvorledes veed denne Skrifterne, da han ikke er lært? |
| 16 | Jesus svarede dem og sagde: min Lærdom er ikke min, men hans, som mig udsendte. |
| 17 | Dersom Nogen vil gjøre hans Villie, han skal kjende, om Lærdommen er af Gud, eller jeg taler af mig selv. |
| 18 | Hvo som taler af sig selv, søger sin egenÆre; men hvo som søger hans Ære, som han udsendte, han er sanddru, og Svig er ikke i ham. |
| 19 | Har ikke Moses givet Eder Loven? Og ingen af Eder holder Loven. Hvi søge I at slaae mig ihjel? |
| 20 | Folket svarede og sagde: du har Djævelen; hvo søger at slaae dig ihjel? |
| 21 | Jesus svarede og sagde til dem: een Gjerning gjorde jeg, og I forundrede Eder alle derover. |
| 22 | Moses gav Eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene), og I omskære et Menneske paa Sabbaten. |
| 23 | Dersom et Menneske annammer Omskærelsen paa Sabbaten, paa det Moses Lov skal ikke brydes, ere I da vrede paa mig, at jeg har gjort et heelt Menneske sundt paa Sabbaten? |
| 24 | Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom. |
| 25 | Da sagde Nogle af dem fra Jerusalem: er det ikke ham, som de søge at slaae ihjel? |
| 26 | Og see, han taler frit, og de sige Intet til ham; mon ikke de Øverste I Sandhed have kjendt, at denne er i Sandhed den Christus? |
| 27 | Dog vide vi, hvorfra denne er; men naar Christus kommer, veed Ingen, hvorfra han er. |
| 28 | Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Templet, og sagde: baade kjende I mig og vide, hvorfra jeg er; og af mig selv er jeg ikke kommen, men han er sanddru, som mig udsendte, hvilken I ikke kjende. |
| 29 | Men jeg kjender ham, thi jeg er af ham, og han udsendte mig. |
| 30 | Derfor søgte de at gribe ham; dog lagde Ingen Haand paa ham, thi hans Time var ikke endnu kommen. |
| 31 | Men Mange af Folket troede paa ham og sagde: naar Christus kommer, monne han skal gjøre flere Tegn, end denne har gjort? |
| 32 | Pharisæerne hørte, at Folket mumlede saadant om ham; og Pharisæerne og de Ypperstepræster sendte Tjenere ud for at gribe ham. |
| 33 | Derfor sagde Jesus til dem: endnu en liden Tid er jeg hos Eder, saa gaaer jeg bort til den, som mig udsendte. |
| 34 | I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme. |
| 35 | Da sagde Jøderne til hverandre: hvor vil denne gaae hen, at vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaae til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne? |
| 36 | Hvad er det for en Tale, at han siger: I skulle lede efter mig, og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme? |
| 37 | Men paa den sidste og store Høitidsdag stod Jesus frem og raabte og sagde: om Nogen tørster, han komme til mig og drikke. |
| 38 | Hvo som troer paa mig, af hans Liv skal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme. |
| 39 | (Men dette sagde han om den Aand, som de skulde annamme, der troe paa ham; thi den Hellig Aand var ikke endnu, fordi Jesus var ikke endnu herliggjort.) |
| 40 | Derfor sagde Mange af Folket, som hørte den Tale: denne er sandelig den Prophet. |
| 41 | Andre sagde: han er Christus; men Andre sagde: mon da Christus komme af Galilæa? |
| 42 | Siger ikke Skriften, at Christus kommer af Davids Sæd og af Bethlehem, den By, hvorfra David var? |
| 43 | Saaledes blev der Splid iblandt Folket om ham. |
| 44 | Men Nogle af dem vilde grebet ham; dog lagde Ingen Haand paa ham. |
| 45 | Da kom Tjenerne til de Ypperstepræster og Pharisæerne, og disse sagde til dem: hvi førte I ham ikke hid? |
| 46 | Tjenerne svarede: aldrig har et Menneske talet saaledes, som dette Menneske. |
| 47 | Da svarede Pharisæerne dem: monne I og være forførte? |
| 48 | Mon Nogen af de Øverste har troet paa ham, eller af Pharisæerne? |
| 49 | Men denne Hob, som ikke kjender til Loven, er forbandet. |
| 50 | Nicodemus (den, som var kommen til ham om Natten og var een af dem) sagde til dem: |
| 51 | mon vor Lov dømme et Menneske, uden at man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør? |
| 52 | De svarede og sagde til ham: mon du og være af Galilæa? Ransag og see, at der er ingen Prophet opstanden af Galilæa. |
| 53 | Og hver gik til sit Huus. |
