| 1 | Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havdeannammet Guds Ord. |
| 2 | Og der Peter kom op til Jerusalem, tvistede de af Omskærelsen med ham og sagde: |
| 3 | du er gaaet ind til Uomskaarne og har ædet med dem. |
| 4 | Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, sigende: |
| 5 | jeg var i Staden Joppe og bad; og jeg saae i Henrykkelse et Syn, Noget, der steg ned som en stor linned Dug, der nedlodes fra Himmelen ved dets fire Hjørner, og det kom til mig. |
| 6 | Jeg stirrede paa det og betragtede og saae Jordens fireføddede Dyr og vilde og krybende Dyr og Himmelens Fugle. |
| 7 | Men jeg hørte en Røst, som sagde til mig: staa op, Peter, slagt og æd! |
| 8 | Men jeg sagde: ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund. |
| 9 | Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: hvad Gud har renset, holde du ikke for ureent. |
| 10 | Men dette skete tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen. |
| 11 | Og see, i et Samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig i Cæsarea. |
| 12 | Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle. Men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus. |
| 13 | Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet Englen staaende i hans Huus og sigende til ham: send Nogle til Joppe og lade hente Simon med Tilnavn Peter. |
| 14 | Han skal sige Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses. |
| 15 | Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig Aand paa den, ligesom og paa os i Begyndelsen. |
| 16 | Da kom jeg Herrens Ord i hus, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig Aand. |
| 17 | Dersom Gud da har givet dem lige Gaver med os, der de troede paa den Herre Jesus Christus, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud? |
| 18 | Men der de hørte dette, bleve de rolige og lovede Gud og sagde: saa har Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet. |
| 19 | Men de, som vare adspredte siden den Trængsel, som reiste sig formedelst Stephanus, vandrede om indtil Phoenicien og Cypern og Antiochia og talede Ordet til Ingen, uden til Jøderne alene. |
| 20 | Men iblandt dem vare nogle Mænd fra Cypern og Cyrene, som kom til Antiochia og talede til Hellenisterne og prædikede den Herre Jesus. |
| 21 | Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren. |
| 22 | Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage indtil Antiochia. |
| 23 | Denne, der han kom derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Fortsæt skulde blive ved Herren. |
| 24 | Thi han var en god Mand og fuld af den Hellig Aand og Tro. Og der blev meget Folk ført til Herren. |
| 25 | Men Barnabas drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus, og der han fandt ham, førte han ham til Antiochia. |
| 26 | Men det skete, at de et heelt Aar igjennem forsamledes i Menigheden og lærte meget Folk, og at Disciplene først i Antiochia bleve kaldte Christne. |
| 27 | Men i de samme Dage kom Propheter ned fra Jerusalem til Antiochia. |
| 28 | Og een af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkjendegav ved Aanden, at der skulde komme en stor Hunger over ganske Jorderige, hvilken og kom under Keiser Claudius. |
| 29 | Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, Noget til Hjælp for Brødrene, somboede i Judæa; |
| 30 | hvilket de og gjorde og sendte det til de Ældste, ved Barnabas' og Saulus' Haand. |
