| 1 | Brødre mit Hjertes Ønske og Begjering til Gud for Israel om deres Frelse. |
| 2 | Jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkjærheden for Gud men ikke med Kundskab; |
| 3 | thi da de ikke kjende Guds Retfærdighed og tragte efter at oprette en egen Retfærdighed, underkaste de sig ikke Guds Retfærdighed. |
| 4 | Thi Christus er Lovens Ende, til Retfærdighed for hver den, som tror. |
| 5 | Moses skriver om den Retfærdighed, som er af Loven, at det Menneske, som gjør disse Ting, skal derved leve. |
| 6 | Men den Retfærdighed, som er af Troen, siger saaledes: siig ikke i dit Hjerte: hvo vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Christus ned; |
| 7 | eller: hvo vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Christus op fra de Døde. |
| 8 | Men hvad siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, nemlig det Troens Ord, som vi prædike. |
| 9 | Thi dersom du bekjender den Herre Jesus med din Mund og tror i dit Hjerte, at Gud opreiste ham fra de Døde, da skal du blive salig. |
| 10 | Thi med hjertet troer man til Retfærdighed, men med Munden bekjender man til saliggjørelse. |
| 11 | Skriften siger jo: hver den, som troer paa ham, skal ikke beskæmmes. |
| 12 | Og der er ikke Forskjel paa Jøde og Græker; thi den Samme er Alles Herre, som er rig nok for alle dem, som paakalde ham. |
| 13 | thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal vorde salig. |
| 14 | Hvorledes skulle de vel paakalde den, paa hvem de ikke havde troet? men hvorledes skulle de høre, uden der er Nogen, som prædiker? |
| 15 | men hvorledes skal Nogen prædike, dersom de ikke blive udsendte? Som skrevet er: hvor deilige ere deres Fødder, som forkynde Fred, som forkynde godt Budskab. |
| 16 | Men de løde ikke alle det gode Budskab, som Esaias siger: Herre hvo troede det, han hørte af os? |
| 17 | Altsaa kommer Troen derved, at man hører, men at man hører, skeer ved Guds Ord. |
| 18 | Nu spørger jeg: have de ikke hørt? Jo sandelig, deres Røst er udgangen over al Jorden, og deres Ord til Jorderiges Grændser. |
| 19 | Jeg spørger atter: har Israel ikke vidst det? Først siger Moses: jeg vil gjøre Eder nidkjære over et Folk, som ikke er et Folk, over et uforstandigt Folk vil jeg vække Eder til Harme. |
| 20 | Men Esaias drister sig til at sige: jeg er funden af dem, som mig ikke søgte, jeg er bleven aabenbar for dem, som ikke spurgte efter mig. |
| 21 | Men til Sirael siger han: jeg udstrakte mine Hænder den ganske Dag til et ulydigt og gjenstridigt Folk. |
