| 1 | Antager Eder den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger. |
| 2 | En troer, at man tør æde alt; men den Skrøbelige æder kun Urter. |
| 3 | Hvo som æder, foragte ikke den, som ikke æder; og hvo som ikke æder dømmer ikke den, som æder; thi Gud har antaget ham. |
| 4 | Hvo er du, som dømmer en fremmed Svend? For sin egen Herre staaer eller falder han; men han skal blive staaende, thi Gud er mægtig til at holde ham. |
| 5 | En agter den ene Dag fremfor den anden, en Anden agter alle Dage lige; hver have fuld Vished i sit eget Sind. |
| 6 | Hvo som gjør sig Mening om Dage, han gjør det for Herren; og hvo som ikke gjør sig Mening og Dage, han gjør det ogsaa for Herren. Hvo som æder gjør det for Herren, thi han takker Gud; og hvo som ikke æder, gjør det ogsaa for Herren og takker Gud. |
| 7 | Thi Ingen af os lever sig selv, og Ingen døer sig selv; |
| 8 | thi baade dersom vi leve, leve vi Herren, og dersom vi døe, døe vi Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døde, ere vi Herrens. |
| 9 | Dertil er jo Christus baade død og opstanden og bleven levende igjen, at han skal herske baade over Døde og Levende. |
| 10 | Du altsaa, hvi dømmer du din Broder? eller du, hvi foragter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Christi Domstol. |
| 11 | Thi der er skrevet: saa sandt jeg lever, siger Herren, skal hvert Knæ bøies for mig, og hver Tunge skal bekjende Gud. |
| 12 | Altsaa skal hver af os gjøre Gud Regnskab for sig selv. |
| 13 | Derfor lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, ikke at sætte Anstød eller Forargelse for en Broder. |
| 14 | Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesus, at Intet er ureent i sig selv; dog for den, som agter Noget for ureent, ham er det ureent. |
| 15 | Men dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da omgaaes du ikke mere efter Kjærlighed. Led ikke ved din mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Christus er død. |
| 16 | Lader derfor Eders Gode ikke blive bespottet. |
| 17 | Thi Guds Rige er ikke Mad og Drikke, men Retfærdighed og Fred og Glæde i den Hellig Aand. |
| 18 | Hvo som derudi tjener Christus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene. |
| 19 | Derfor lader os tragte efter det som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse. |
| 20 | Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld. Vel er Alt reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med Anstød. |
| 21 | Det er godt ikke at æde Kjød eller at drikke Viin eller at gjøre Noget, som støder din Broder, forarger eller ængster ham. |
| 22 | Du har Tro; hav den hos dig selv for Gud. Salig er den, som ikke maa dømme sig selv i det, han vælger. |
| 23 | Men hvo som tvivler og dog æder han er skyldig, fordi det ikke er af Tro men alt det, som ikke er af Tro, er Synd. |
