| 1 | Vi, som ere stærke, bør da bære over med de Svages Skrøbeligheder og ikke behage os selv. |
| 2 | Hver af os være sin Næste til Behag i det Gode, til Opbyggelse. |
| 3 | Thi ogsaa Christus levede ikke sig selv til Behag; men som skrevet staaer: deres Forhaanelser, som dig forhaane ere faldne paa mig. |
| 4 | Thi hvadsomhelst tilforn er skrevet, det er skrevet os til Lærdom, paa det vi skulle have Haab ved taalmodighed og Skriftens Trøst. |
| 5 | Men Taalmodighedens og Trøstens Gud giver Eder at have eet Sind indbyrdes efter Christus Jesus, |
| 6 | at I eendrægteligen med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Christi Fader. |
| 7 | Derfor antager Eder hverandre, ligesom Christus har antaget sig os, til Guds Ære. |
| 8 | Jeg siger nemlig, at Jesus Christus er bleven Omskærelsens Tjener for Guds Sanddrugheds Skyld til at stadfæste Forjættelserne til Fædrene; |
| 9 | men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: derfor vil jeg bekjende dig iblandt hedningerne og lovsynge dit Navn. |
| 10 | Og atter siges der: fryder Eder, I hedninger, med hans Folk! |
| 11 | Og atter: lover Herren alle Hedninger, og priser ham, alle Folk! |
| 12 | Og atter siger Esaias: der skal være en Rod af Issai, og den, som opstaaer at regjere over Hedningerne, paa ham skulle Hedningerne haabe. |
| 13 | Men haabets Gud fylde Eder med al Glæde og Fred, idet I troe, at I kunne vorde rige i Haabet ved den Hellig Aands Kraft. |
| 14 | Iøvrigt, mine Brødre! er jeg og selv forvisset om Eder, at ogsaa i ere fulde af Godhed, og rige paa al Kundskab, i stand til at paaminde hverandre. |
| 15 | Dog har jeg for en Deel tilskrevet Eder, mine Brødre! noget dristigere for at paaminde Eder efter den Naade, som mig er givet af Gud, |
| 16 | at være Jesu Christi Tjener iblandt Hedningerne, at betjene Guds Evangelium, paa det Hedningernes Offer maa blive velbehageligt, helliget formedelst den Hellig Aand. |
| 17 | Saaledes har jeg Roes i Christus Jesus i min Tjeneste for Gud. |
| 18 | Thi jeg vil ikke fordriste mig til at tale Noget om det, som Christus ikke har udrettet ved mig til Hedningernes Lydighed, ved Ord og Handling, |
| 19 | ved Tegns og Undergjerningers Kraft, ved Guds Aands Kraft; saa at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har tilfulde forkyndt Christi Evangelium; |
| 20 | dog saaledes, at jeg havde synderlig Villie til at prædike Evangelium, ikke der, hvor Christus var nævnet, at jeg ikke skulde bygge paa en fremmed Grundvold, |
| 21 | men, som skrevet staaer: de, for hvilke Intet var kundgjort om ham, skulle see, og de, som ikke havde hørt, skulle forstaae. |
| 22 | Derved er jeg og mange Gange bleven forhindret i at komme til Eder. |
| 23 | Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse lande, og fra mange Aar af har Længsel efter at komme til Eder, |
| 24 | vil jeg, naar jeg reiser til Spanien, komme til Eder; thi jeg haaber at see Eder, naar jeg reiser igjennem, og af Eder at blive ledsaget derhen, naar jeg først i nogen Maade er bleven tilfredsstillet hos Eder. |
| 25 | Men nu reiser jeg til Jerusalem for at tjene de Hellige. |
| 26 | Thi Macedonien og Achaia have anseet for godt at gjøre et Sammenskud til de Fattige iblandt de Hellige i Jerusalem. |
| 27 | De ansaae det for godt og ere ogsaa deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne deelagtige i hines aandelige Fordele, da ere de og skyldige at tjene dem i det Timelige. |
| 28 | Naar jeg da har fuldbragt dette forsikkrer dem denne Frugt, vil jeg derfra drage igjennem Eders Stad til Spanien. |
| 29 | Men jeg veed, at naar jeg kommer til Eder, skal jeg komme med Christi Evangeliums Velsignelses Fylde. |
| 30 | Men jeg formaner Eder, Brødre! ved vor Herre Jesus Christus og ved Aandens Kjærlighed, og I ville med mig stride i Bøn for mig til Gud, |
| 31 | at jeg maa udfries fra de Vantroe i Judæa, og at mit Ærinde til Jerusalem maa blive de Hellige behageligt, |
| 32 | paa det jeg kan komme til Eder med Glæde efter Guds Villie og vederkvæges med Eder. |
| 33 | Fredens Gud være med Eder alle! Amen. |