| 1 | Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvo du er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme. |
| 2 | Vi vide jo, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant. |
| 3 | Men tænker du dette, o Menneske! du som dømmer dem, der gjøre Saadant, og gjør selv det Samme, at du skal undflye Guds Dom? |
| 4 | Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom og veed ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse? |
| 5 | Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte Samler du dig selv Vrede, paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag. |
| 6 | Thi han skal betale hver efter hans Gjerninger: |
| 7 | dem, som ved Bestandighed i god Gjerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; |
| 8 | men dem, som ere gjenstridige, og ikke lyde Sandhed, men adlyde Uretfærdighed, skal vorde Ugunst og Vrede. |
| 9 | Trængsel og Angest skal være over hvert Menneskes Sjæl, som gjør det Onde, baade en Jødes først og en Grækers; |
| 10 | men Ære og Hæder og Fred skal vorde hver den, som gjør det Gode, baade en Jøde først og en Græker. |
| 11 | Thi der er ingen Persons Anseelse hos Gud. |
| 12 | Hvilkesomhelst have syndet uden Loven, de straffes og uden Loven; og hvilkesomhelst have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven: |
| 13 | (thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gjørere skulle retfærdiggjøres. |
| 14 | Thi efterdi Hedningerne, som ikke have Loven, gjøre af naturen Lovens Gjerninger, da ere de, enddog de ikke have Loven, dem selv en Lov; |
| 15 | de vise Lovens Gjerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med dem, og Tankerne indbyrdes anklage eller og forsvare hverandre;) |
| 16 | paa den Dag, naar Gud skal dømme Menneskens skjulte Idrætter efter mit Evangelium, ved Jesus Christus. |
| 17 | See, du kalder dig en Jøde og forlader dig tryggeligen paa Loven og roser dig i Gud, |
| 18 | og veed hans Villie og prøver Tingenes forskjel, underviist af Loven, |
| 19 | og fordrister dig til at være de Blindes Veileder, deres Lys, som ere i Mørke, |
| 20 | Uforstandiges Tugtemester, eenfoldiges Lærer, som har Reglen for Kundskab og Sandhed i Loven. |
| 21 | Du derfor, som lærer Andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke skal stjæle, du stjæler! |
| 22 | Du, som siger, at man ikke skal bedrive Hoer, du bedriver Hoer! Du som har Vederstyggelighed til Afguder, du raner det Hellige! |
| 23 | Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Lovens Overtrædelse! |
| 24 | Thi for Eder Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne, som skrevet er. |
| 25 | Vel er Omskærelsen nyttig, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven en Forhud. |
| 26 | Dersom nu Forhuden holder Lovens Bud, mon da ikke hans Forhud regnes som Omskærelse? |
| 27 | Og den legemlige Forhud, som opfylder Loven, skal dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder. |
| 28 | Thi ikke den, som udvortes er Jøde, er derfor Jøde; ei heller er den Omskærelse, som skeer udvortes i Kjødet derfor Omskærelse; |
| 29 | men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aanden, ikke efter Bogstaven: en Saadan har Roes, ikke af Mennesker, men af Gud. |
