| 1 | Hvad skulle vi da sige? skulle vi blive ved i Synden, at Naaden maa blive des overflødigere? |
| 2 | Det være langt fra! Vi, som ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den? |
| 3 | Vide I ikke, at vi saa mange, som ere døbte til Christus Jesus, ere døbte til hans Død? |
| 4 | Vi ere altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, paa det, at, ligesom Christus er opreist fra de Døde ved Faderens Herlighed, saa skulle og vi vandre i et nyt Levnet. |
| 5 | Thi dersom vi ere blevne forenede med ham ved Lighed med hans Død, da skulle vi og være det i Lighed med hans Opstandelse; |
| 6 | efterdi vi vide dette, at vort gamle Menneske er korsfæstet med ham, paa det Syndens Legeme skal blive Intet, saa at vi ikke fremdeles skulle tjene Synden. |
| 7 | Thi hvo som er død, er frigjort fra Synden. |
| 8 | Men dersom vi ere døde med Christus, da troe vi, at vi og skulle leve med ham, |
| 9 | efterdi vi vide, at Christus, som er opreist fra de Døde, døer ikke mere; Døden hersker ikke mere over ham. |
| 10 | Thi det, han døde, døde han een Gang for Synden; men det, han lever, det lever han for Gud. |
| 11 | Saaledes anseer ogsaa I Eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christus Jesus, vor Herre. |
| 12 | Derfor herske Synden ikke Eders dødelige Legeme, saa I lyde den i dets Begjeringer. |
| 13 | Fremstiller ei heller Eders Lemmer for Synden til Uretfærdigheds Redskab; men fremstiller Eder selv for Gud til retfærdigheds Redskab. |
| 14 | Thi Syndens kal ikke herske over Eder; I ere jo ikke under Loven, men under Naaden. |
| 15 | Hvad da? skulle vi synde, efterdi vi ere ikke under Loven, men under Naaden? Det være langt fra! |
| 16 | Vide I ikke, at hvem I fremstille Eder som Tjenere til Lydighed, dens Tjenere ere I, hvem I lyde enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed? |
| 17 | Men Gud være Tak, at I have været Syndens Tjenere, men ere nu af Hjertet blevne den Lærdoms Form lydige, hvilken I have annammet, |
| 18 | og frigjorte fra Synden ere I blevne Retfærdighedens Tjenere. |
| 19 | Jeg taler efter menneskelig Viis formedelst Eders Kjøds Skrøbelighed. Thi ligesom I have fremstillet Eders Lemmer som Ureenheds og Uretfærdigheds Tjenere til Uretfærdighed, saafremstiller nu Eders Lemmer som Retfærdigheds Tjenere til Helliggjørelse. |
| 20 | Thi da I vare syndens Tjenere, vare I frie fra Retfærdigheden. |
| 21 | Hvad havde I da for Frugt af de Ting, ved hvilke I nu skamme Eder? thi Enden derpaa er Døden. |
| 22 | Men nu I ere frigjorte fra Synden og blevne Guds tjenere, havde I Frugt deraf for Eder til Helliggjørelse, og Enden er et evigt Liv. |
| 23 | Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er evigt Liv i Christus Jesus, vor Herre. |
