| 1 | Paulus' kaldet til Jesu Christi Apostel ved Guds Villie, og Broderen Softhenes, |
| 2 | til Guds Menighed, som er i Corinth, de Helligede i Christus Jesus, de kaldte Hellige, med alle dem, som paa ethvert Sted paakaldte vor Herres Jesu Christi, deres og vor Herres, Navn: |
| 3 | Naade være med Eder og Fred, fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus! |
| 4 | Jeg takker min Gud altid for Eder, for den Guds Naade, som er given Eder i Christus Jesus, |
| 5 | at I ved ham ere gjort rige i Alt i al lære og al kundskab, |
| 6 | ligesom og det Vidnesbyrd om Christus er bleven befæstet hos Eder, |
| 7 | saa at Eder ikke fattes paa nogen Naadegaven idet I forvente vor Herres Jesu Christi Aabenbarelse, |
| 8 | som og skal stadfæste Eder indtil Enden, usraffelige paa vor Herres Jesu Christi Dag. |
| 9 | Gud er trofast, ved hvem I ere kaldte til hans Søns, Jesu Christi, vor Herres Samfund. |
| 10 | Men jeg formaner Eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Christi Navn, at I alle føre den samme Tale, og at der ikke maa findes Splidagtigheder ibland Eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening. |
| 11 | Thi mig er tilkjendegivet om Eder, mine Brødre! af Chloes Huusfolk, at der er Trætter iblandt Eder. |
| 12 | Jeg mener nemlig, at enhver af Eder siger: jeg er Paulus', eller: jeg er Apollos', eller: jeg er Kephas, eller jeg er Christi. |
| 13 | Er de Christus deelt? mon Paulus være korsfæstet for Eder? eller ere I døbte til Paulus' Navn? |
| 14 | Jeg takker Gud, at jeg ingen af Eder har døvt, uden Crispus og Cajus, |
| 15 | paa det ikke Nogen skal sige, at jeg har døbt til mit Navn. |
| 16 | Dog døbte jeg ogsaa Stephanas' Huusfolk; ellers veed jeg ikke, at jeg har døbt nogen Anden. |
| 17 | Thi Christus sendte mig ikke for at døbe, men for at prædike Evangelium, ikke med vise Ord, at Christi Kors ikke skulde tabe sin Kraft. |
| 18 | Thi det Korsets Ord er vel dem en Daarlighed, som blive fortabte, men os, som blive salige, er det en Guds Kraft. |
| 19 | Thi der er skrevet: jeg vil forkaste de Vises Viisdom og tilintetgjøre de ForstandigesForstand. |
| 20 | Hvor ere de Vise? hvor de Skriftkloge? hvor denne Verdens Grandskere? har Gud ikke gjort denne Verdens Viisdom til Daarlighed? |
| 21 | Thi efterdi Verden for idel Viisdom ikke erkjendte Gud i hans Viisdom, da behagede det Gud formedelst denne Prædikens Daarlighed at gjøre den salige, som troe. |
| 22 | Saasom baade Jøderne æske Tegn, og Grækerne søge Viisdom; |
| 23 | men vi prædike den korsfæstede Christus, som er Jøderne en Forargelse og Grækerne en Daarlighed; |
| 24 | men de, som ere kaldte, baade Jøder og Græker, prædike vi Christus, Guds Kraft og Guds Viisdom. |
| 25 | Thi det Daarlige fra Gud er visere end Menneskenes Viisdom, og det Skrøbelige fra Gud er stærkere end Menneskenes Styrke. |
| 26 | Betrager, Brødre! hvo I ere som bleve kaldte: ikke mange Vise efter Kjødet, ikke mange Mægtige, ikke mange fornemme; |
| 27 | men det for Verden Daarlige udvalgte Gud, for at beskæmme de Vise, og det for Verden Skrøbelige udvalgte Gud, for at beskæmme de Stærke; |
| 28 | og det for Verden Uædle og det Ringeagtede udvalgte Gud, og det, som Intet var, for at tilintetgjøre det, som var Noget; |
| 29 | paa det intet Kjød skal rose sig for ham. |
| 30 | Men ved ham ere I udi Christus Jesus, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud, og Retfærdighed, og Helliggjørelse, og Forløsning; |
| 31 | saa at, som skrevet er: hvo sig roser, rose sig i Herren. |
