| 1 | Jeg vil, I skulle mindes, Brødre! at vore Fædre vare alle under Skyen, og de gik alle igjennem havet, |
| 2 | og de ere alle døbte til Moses i Skyen og i Havet. |
| 3 | og de aade alle den samme aandelige Mad, |
| 4 | og de drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af den aandelige Klippe, som fulgte dem; men Klippen var Christus. |
| 5 | Men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørken. |
| 6 | Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, som de have Lyst dertil. |
| 7 | Bliver ei heller Afgudsdyrkere, om nogle af dem, ligesom skrevet er: Folket satte sig ned at æde og drikke og stod op at lege. |
| 8 | Lader os ei heller bedrive hoer, som nogle af dem bereve hoer, og faldt paa een Dag tre og tyve tusinde. |
| 9 | Lader os ei heller friste Christus, som og nogle af dem fristede ham, og bleve ødelagte af Slanger. |
| 10 | Knurrer ei heller, som og nogle af dem knurrede, og blevne ødelagte af Fordærveren. |
| 11 | Alt dette skete dem til Exempel, men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere komne. |
| 12 | Derfor, hvo som tykkes at staae, see til, at han ikke falder. |
| 13 | Eder er ingen Fristelse paakommen uden menneskelig; men Gud er trofast, som ikke skal lade Eder fristes over Eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens udgang saaledes, at I det kunne taale. |
| 14 | Derfor mine Elskelige, flyer fra Afgudsdyrkelsen. |
| 15 | Jeg taler som til Forstandige; dømmer I det, jeg siger. |
| 16 | Velsignelsens kalk, som vi velsigne, er den ikke Christi Blods Samfund? det Brød, som vi bryde, er det i Christi Legemes Samfund? |
| 17 | Eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød. |
| 18 | Seer til Israel efter Kjødet; de som æde Offerne, ere de ikke deelagtige i Alteret? |
| 19 | Hvad siger jeg da? at en Afgud er Noget? eller at Afguds-Offer er Noget? |
| 20 | Nei! men hvad Hedningerne Offre, offre de Djævelene, og ikke Gud; men jeg vil ikke, at I skulle have Samfund med Djævelene. |
| 21 | I kunne ikke drikke Herrens Kalk og Djævelens Kalk; I kunne ikke være deelagtige i Herrens Bord og Djævelens Bord. |
| 22 | Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han? |
| 23 | Alt er mig tilladt, men ikke Alt er nyttigt; Alt er mig tilladt, men ikke Alt opbygger. |
| 24 | Ingen see paa sit Eget, men ehver paa Næstens. |
| 25 | Alt hvad som sælges i Slagterbod, det æder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld; |
| 26 | thi Jorden er Herrens og dens Fylde. |
| 27 | Og dersom nogen af de Vantroe indbyder Eder, og I ville gaae derhen, da æder alt det, som sættes for Eder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld. |
| 28 | Men dersom Nogen siger til Eder: det er Afguds-Offer, da ælder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende og for Samvittighedens Skyld. |
| 29 | Samvittigheden siger jeg, ikke Ens egen, men den Andens, thi hvorfor skulde min Frihed dømmes af en Andens Samvittighed? |
| 30 | Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvi hører jeg da ilde for det, som jeg takker for? |
| 31 | Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære! |
| 32 | Værer uden Forargelse baade for Jøder og Græker og for Guds Menighed; |
| 33 | ligesom jeg og i Alt stræber at tækkes Alle, idet jeg ikke søger det, som er mig selv, men det, som er Mange nyttigt, at de kunne frelses. |
