| 1 | Og, jeg Brødre! der jeg kom til Eder, kom jeg ikke med prægtige Ord eller Viisdom, at forkynde Eder det Guds Vidnesbyrd; |
| 2 | thi jeg agtede mig ikke at vide Noget iblandt Eder, uden Jesus Christus, og han korsfæstet; |
| 3 | og jeg var hos Eder med Ydmyghed og med Frygt og med megen Bæven; |
| 4 | og mit Ord og min Prædiken var ikke i menneskelig Viisdoms overtalende ord, men i Aands og Kraftes Beviisning, |
| 5 | at Eders Tro ikke skulde være i Menneskens Viisdom, men i Guds Kraft. |
| 6 | Men Viisdom tale vi iblandt de Fuldkomne, dog ikke denne Verdens Viisdom, ikke heller denne Verdens Øversters, hvilke skulle beskæmmes; |
| 7 | men vi tale Guds Viisdom, den hemmelighedsfulde, den, som var skjult, hvilken Gud har forud beskikket før Verdens Begyndelse, til vor Herlighed, |
| 8 | hvilken ingen af denne Verdens Øverster kjendte; thi havde de kjendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre; |
| 9 | men, som skrevet er: hvad intet Øie har seet, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneses Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som han elske. |
| 10 | Men os aabenbarede Gud det formedelst sin Aand; thi Aanden ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder. |
| 11 | Hvilket Menneske veed det, der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? Saa veed og Ingen det, som er i Gud, uden Guds Aand. |
| 12 | Og vi have ikke annammet Verdens Aand, men den Aand, som er af Gud, paa det vi kunne kjende, hvad der er os skjenket af Gud; |
| 13 | hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med Ord, som den Hellig Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord. |
| 14 | Men det sanselige Menneske fatter ikke de Ting, der høre Guds Aand til; thi de ere ham enDaarlighed, og han kan ikke kjende dem, thi de dømmes aandeligen. |
| 15 | Men den Aandelige dømmer vel alle Ting, selv derimod dømmes han af Ingen. |
| 16 | Thi hvo har kjendt Herrens Sind, at han kunde undervise ham? Men vi have Christi Sind. |
