| 1 | Og jeg, Brødre! kunde ikke tale med Eder, som med Aandelige, men som med Kjødelige, som med Børn i Christus. |
| 2 | Jeg gav Eder Melk at drikke, og ikke haard mad; thi da kunde I end ikke taale den, ja, I kunne endnu ikke; |
| 3 | thi I ere endnu kjødelige. Efterdi der er Nid og Kiv og Tvedragt iblandt Eder, ere I da ikke kjødelige, og omgaaes efter menneskelig Viis? |
| 4 | Naar En siger: jeg er Paulus', men en anden: jeg er Apollos', ere I da ikke kjødelige? |
| 5 | Hvo er da Paulus? og hvo er Apollos? uden Tjenere, ved hvilke I bleve troende, og det, eftersom Herren har givet enhver. |
| 6 | Jeg plantede, Apollos vandede men Gud gav Væxt. |
| 7 | Saa er nu hverken den Noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Væxt. |
| 8 | Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal faae sin egen Løn efter sit eget Arbeide. |
| 9 | Thi vi ere Guds Medarbeidere; I ere Guds Ager, Guds Bygning. |
| 10 | Jeg lagde Grundvolden som en viis Bygmester, efter den Guds Naade, som mig er given, men en Anden bygger derpaa; hver see til, hvorledes han bygger. |
| 11 | Thi ingen kan lægge anden Grundvold end den, som lagt er, hvilken er Jesus Christus; |
| 12 | men dersom Nogen bygger paa denne Grundvold Guld, Sølv, dyrebare Stene, træ, hø, straa, |
| 13 | da skal hvers Gjerning blive aabenbar; thi Dagen skal gjøre det klart, ved Ild skal det aabenbares, og Ilden skal prøve, hvordan hvers Gjerning er. |
| 14 | Dersom Nogens gjerning, som han byggede derpaa, bliver fast, da skal han faae Løn; |
| 15 | dersom Nogens Gjerning bliver opbrændt, da skal han lide Skade; men han selv skal blive frelst, dog som igjennem Ild. |
| 16 | Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Aand boer i Eder? |
| 17 | Dersom Nogen fordærver Guds Tempel, han skal Gud fordærve; thi Guds Tempel er helligt, hvilket I ere. |
| 18 | Ingen bedrage sig selv! dersom Nogen lader sig tykkes at være viis iblandt Eder i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis. |
| 19 | Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud, som skrevet staar: han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed; |
| 20 | og atter: Herren kjende de Vises Tanker, at de ere forfængelige. |
| 21 | Derfor rose Ingen sig af Mennesker, thi alle Ting ere Eders; |
| 22 | være sig Paulus, eller Apollos, eller Kephas, eller Verden, eller Liv, eller Død, eller det Nærværende, elller det Tilkommende; alle Ting ere Eders; |
| 23 | men I ere Christi, men Christus Guds. |
