| 1 | Kan dog Nogen af Eder, naar han har Sag med en anden, føre det over sit Sind at søge Dom hos de Vanhellige, og ikke hos de Hellige? |
| 2 | Vide I ikke, at de Hellige skulle dømme Verden? og dersom Verden dømmes ved Eder, ere I da uværdige til at dømme i de ringeste sager? |
| 3 | Vide I ikke, at vi skulle dømme Englene? end sige timelige Ting! |
| 4 | Naar I da have Sager om det Timdelige, da sætte I dem til Dommere, som ere intet agtede i Menigheden. |
| 5 | Jeg siger det Eder til Blusel: saa er der da ingen Viis iblandt Eder, end ikke en, som kunde dømme imellem sine Brødre? |
| 6 | Men Broder gaaer i Rette med Broder, og det er for de Vantroe! |
| 7 | Overalt er det jo allerede en Feil iblandt Eder, at I have Sager med hverandre. Hvi lide I ikke hellere Uret? hvi lade I Eder ikke hellere besvige? |
| 8 | Men I gjøre Uret og besvige, og det Brødrene! |
| 9 | Eller vide I ikke, at de Uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige? Farer ikke vild! Hverken Skjørlevnere, ei heller Afgudsdyrkere, ei heller Hoerkarle, ei heller Blødagtige, ei heller de, som synde imod Naturen, |
| 10 | ei heller Tyve, ei heller Gjerrige, ei heller Drankere, ei Skjendegjeste, ei Røvere skulle arve Guds Rige. |
| 11 | Og saadanne vare I tildeels; men I ere aftvættede, men I ere helliggjorte, men i ere retfærdiggjorte, ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand. |
| 12 | Jeg har Lov til Alt, men Alt er ikke nyttigt; jeg har Lov til Alt, men jeg vil ikke lade mig beherske af Noget. |
| 13 | Maden er for Bugen, og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetgjøre baade denne og den; Legemet derimod er ikke for Skjørlevnet, men for Herren, og Herren for Legemet; |
| 14 | og Gud har baade oprejst Herren og skal opreise os formedelst sin Kraft. |
| 15 | Vide I ikke, at Eders Legemer ere Christi Lemmer og gjøre dem til Skjøgens Lemmer? Det være langt fra! |
| 16 | Eller vide I ikke, at hvo som hænger ved Skjøgen, er eet Legeme med hende? Thi de To, hedder det, skulle blive til eet Kjød. |
| 17 | Men hvo som hænger ved Herren, er een Aand med ham. |
| 18 | Flyer Skjørlevnet! Enhver Synd som Mennesket gjør, er udenfor Legemet; men hvo som bedriver Skjørlevnet, synder imod sit eget Legeme. |
| 19 | Eller vide I ikke, at Eders Legeme er den Hellig Aands Tempel, som er i Eder, hvilken Ihave af Gud, og at I ikke ere Eders Egne? |
| 20 | Thi I ere dyrekjøbte; ærer derfor Gud i Eders Legeme og i Eders Aand, hvilke høre Gud til. |
