| 1 | Og, at I vilde holde mig en liden Daarlighed tilgode! Dog, jeg veed, at I holde mig den tilgode. |
| 2 | Thi jeg er nidkjær over Eder med Guds Nidkjærhed; jeg har trolovet Eder med en Mand, at jeg kunde fremstille Christus en reen Jomfru. |
| 3 | Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal Eders Sind fordærves fra det oprigtige Sindelag mod Christus. |
| 4 | Thi dersom Nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I faae en anden Aand, som i ikke fik, eller et andet Evangelium, som i ikke annammede, da fordrage I ham taaligen. |
| 5 | Jeg mender dog, at jeg er ikke ringere end hine høie Apostler. |
| 6 | Er jeg end ulærd i Tale, saa er jeg det dog ikke i Kundskab; men i Alt og paa alle Maader ere vi blevne fuldkommen kjendte hos Eder. |
| 7 | Eller gjorde jeg Synd, da jeg fornedrede mig selv, paa det i Skulde ophøies? da jeg for Intet forkyndte Eder det Guds Evangelium? |
| 8 | Jeg berøvede andre Menigheder og tog Sold af dem for at tjene Eder, og der jeg var nærværende hos Eder og trængte, da besværede jeg Ingen; |
| 9 | thi Brødrene, som kom fra Macedonien, afhjalp min Trang, og i Alle Maader har jeg holdt, og skal jeg holde mig uden Besværing for Eder. |
| 10 | Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Roes ikke betages mig i Achaias Lande. |
| 11 | Hvorfor? fordi jeg ikke elsker Eder? Gud veed det. |
| 12 | Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, at jeg kan afskære dem Anledning, som ville have Anledning, at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige. |
| 13 | Thi saadanne falske Apostler ere svigefulde Arbeidere, som paatage sig Skikkelse af Christi Apostler. |
| 14 | Og intet Under; thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel. |
| 15 | Derfor er det ikke synderligt, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gjerninger. |
| 16 | Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet. |
| 17 | Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg saa dristeligen roser mig. |
| 18 | Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig. |
| 19 | Gjerne fordrage I jo Daarer, efterdi I ere kloge. |
| 20 | I fordrage det, naar Nogen gjør Eder til Trælle, naar Nogen opsluger Eder, naar Nogen tager til sig, naar Nogen ophøier sig, naar Nogen slaaer Eder i Ansigtet. |
| 21 | Jeg siger det med Skamfuldhed, deri have vi været svage; men i det, hvori Nogen er dristig, (jeg taler i Daarlighed) er ogsaa jeg dristig. |
| 22 | Ere de hebræer? jeg ogsaa. Ere de isrelitter? jeg ogsaa. Ere de Abramhams Sæd? jeg ogsaa. |
| 23 | Ere de Christi Tjenere? (jeg taler vanvittigen!) jeg er det mere. Jeg har arbeidet overflødigere, lidt flere Slag, været flere Gange i Fængsler, ofte i Dødsfare. |
| 24 | Af Jøderne har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre eet. |
| 25 | Jeg er tre Gange hudstrøgen, een Gang steenet, jeg har lidt tre Gange Skibbrud, jeg har været et Døgn i Dybet. |
| 26 | Jeg har udholdt mange Reiser; jeg var i Farligheder i Vanstrømme, i Farligheder iblandt Røvere, i Farligheder af mit Folk, i Farligheder af Hedninger, i Farligheder i Byer, i Farligheder i Ørken, i Farligheder, i Farligheder paa Havet, i Farligheder iblandt flaske Brødre; |
| 27 | i Arbeide og Møie, ofte i nattevaagen, i Hunger og Trøst, ofte i Fasten, i Kulde og Nøgenhed; |
| 28 | foruden hvad der kommer til, det daglige Overløb og bekymringen for alle Menigheder. |
| 29 | Hvo er skrøbelig, og jeg ikke ogsaa? hvo bliver foragtet, og det brænder ikke i mig? |
| 30 | Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed. |
| 31 | Gud og vor Herrens Jesu Christi Fader, hvilken være velsignet til evig Tid, veed, at jeg ikke lyver. |
| 32 | I Damascus bevogtede Kong Aretas' Landsherre de Damasceners Stad for at gribe mig; |
| 33 | men jeg blev nedladt af et Vindue i en Kurv over Muren og undflyede af hans Hænder. |
