| 1 | Derfor, da vi have denne tjeneste efter denBarmhjertighed, som os er vederfaren saa blive vi ikke trætte; |
| 2 | men vi have afsagt det skjulte skændige Væsen og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord; men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os for alle Menneskers Samvittighed, for Guds Aasyn. |
| 3 | Men er da end vort Evangelium skjult, da er det skjult for dem, som fortabes, |
| 4 | udi hvilke denne Verdens Gud har forblindet det vantroe Sind, paa det Oplysningen ikke skulde skinne for dem fra Evangeliet om Christi Herlighed, som er Guds Billede. |
| 5 | Thi ikke os selv prædike vi, men Christus Jesus, Herren; os derimod være Eders Tjenere for Jesu Skyld. |
| 6 | Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, har ogsaa ladet det skinne i vore Hjerter til at oplyse Kundskaben om Guds Herlighed i Jesus Christus. |
| 7 | Men dette Liggendefæ have vi i Leerkar, saa at den overvættes Kraft maa være Guds, og ikke af os; |
| 8 | vi, som trænges paa alle Maader, men ikke forsage; tvivlende, men ikke fortvivlende; |
| 9 | forfulgte, men ikke forladte; nedslagne, men ikke forlorne; |
| 10 | ombærende altid den Herrens Jesu Død i Legemet, at og Jesu Liv maa Abenbares i vortLegeme. |
| 11 | Thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød. |
| 12 | Saa at Døden viser sig kraftig i os, men Livet i Eder. |
| 13 | Men efterdi vi have den samme Troens Aand, saasom skrevet er: jeg har troet, derfor har jeg talet; saa troe vi og, derfor tale vi og, |
| 14 | vidende, at den, som opreiste den Herren Jesus, skal og opreise os formedelst Jesus og fremstille os med Eder. |
| 15 | Thi det skeer altsammen for Eders Skyld, paa det den overvættes Naade kan ved manges taksigelse vorde frugtbar for Guds Ære. |
| 16 | Derfor blive vi ikke trætte; men hvis endog vort udvortes Menneske fordærves, fornyes dog det indvortes Dag for Dag. |
| 17 | Thi vor Trængsel, som er stakket og let, skaffer os en over al Maade stor, evig Vægt af Herlighed, |
| 18 | idet vi ikke ansee de syndige Ting, men de usyndlige; thi de syndlige ere timelige, men de usynelige ere evige. |
