| 1 | Thi vi vide, at dersom vort jordiske Huus, denne Hytte, nedbrydes, have vi en Bygning af Gud, et Huus, som ikke er gjort med Hænder, evigt i Himlene. |
| 2 | Thi i dette sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor himmelske Bolig; |
| 3 | dog saa, at vi maae findes iklædte, ikke nøgne. |
| 4 | Thi saa længe vi ere i denne Hytte sukke vi besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, at det Dødelige kunde blive opslugt af Livet. |
| 5 | Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant. |
| 6 | Derfor ere vi altid frimodige, endog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren; |
| 7 | (thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse;) |
| 8 | dog ere vi frimodige og have mere Behagelighed til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren. |
| 9 | Derfor beflitte vi os ogsaa, hvad heller vi ere hjemme eller ikke hjemme, at være ham velbehagelige. |
| 10 | Thi os bør alle at aabenbares for Christi Domstol, at hver kan faae efter det, som skeet er ved legemet, efter det, som han har gjort, enten Godt eller Ondt. |
| 11 | Efterdi vi have kjende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi aabenbare; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere aabenbare for Eders Samvittighed. |
| 12 | Ikke prise vi os atter selv for Eder; men vi give Eder Anledning til at rose Eder af os, paa det i kunne have Noget at svare dem, som rose sig af det Udvortes, og ikke af Hjertet. |
| 13 | Thi dersom vi ikke holde Maade, da er det for Guds Skyld; og holde vi Maade, det er for Eders. |
| 14 | Thi Christi Kjærlighed tvinger os, |
| 15 | idet vi dømme saaledes, at dersom Een er død for Alle, da ere de alle døde; og han døde for Alle, at de, som leve skulle ikke fremdeles leve for sig selv, men han som er død og opstanden for dem. |
| 16 | Saa at vi Ingen herefter ansee efter Kjødet; men dersom vi og have kjendt Christus efter Kjødet, kjende vi ham dog nu ikke mere saaledes. |
| 17 | Saa at, dersom Nogen er i Christus, da er han en ny Skabning; det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt. |
| 18 | Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv ved Jesus Christus og gav os Forligelsens Tjeneste; |
| 19 | efterdi Gud i Christus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser og oprettede Forligelsens Ord iblandt os. |
| 20 | Derfor ere vi Sendebud i Christi Sted, som og Gud formanede formedelst os; vi bede i Christi Sted: lader Eder forlige med Gud. |
| 21 | Thi den, som ikke vidste af Synd, har han gjort til Synd for os, paa det vi ham skulle vorde retfærdige for Gud. |
