| 1 | Men som Medarbeidere formane ogsaa vi, at I ikke forgjeves maae have modtaget Guds Naade; |
| 2 | (han siger jo: paa den behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa Frelsens Dag hjalp jeg dig. See, nu er den behagelige Tid, see, nu er Frelsens Dag;) |
| 3 | og vi give ikke nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten skal ikke blive lastet; |
| 4 | men vi bevise os selv i Alting som Guds Tjenere, med stor Taalmodighed, i Trængsler, i Nød, i Angester, |
| 5 | under Slag, i Fængsler, i Oprør, i Arbeider, i Nattevaagen, i Fasten; |
| 6 | ved Reenhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Hellig Aand, ved uskrømtet Kjærlighed, |
| 7 | ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, med Retfærdigheds Vaaben baade i Angreb og Forsvar; |
| 8 | under Ære og Vanære, under ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere, og dog sanddrue; |
| 9 | som miskjendte, og dog erkjendte; som de, der døe, og see, vi leve; som de, der ere revsede, og dog ikke ihjelslagne; |
| 10 | som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, dog besidde Alt. |
| 11 | Vor Mund er opladt til Eder, Corinthier! vort Hjerte har udvidet sig. |
| 12 | I have ikke snever Plads i os, men Eders Hjerte er snervert. |
| 13 | Til fuldt Vederlag, (jeg taler som til mine Børn), udvider ogsaa I Eders Hjerter! |
| 14 | Drager ikke i ulige Aag med de Vantroe; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund har Lys med Mørke? |
| 15 | Hvorledes kan Christus stemme overens med Belial? eller hvad Deelagtighed har den Troende med den Vantroe? |
| 16 | Hvad Samkvem har Guds Tempel med Afguder? Thi I ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sag; jeg vil boe iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk. |
| 17 | Derfor gaaer ud fra dem og afsondrer Eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent; og jeg vil annamme Eder. |
| 18 | Og jeg vil være Eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige. |
