| 1 | Paulus, Apostel ( ikke af Mennesker og ikke ved noget Menneske, men ved Jesus Christus og Gud Fader, som han opreiste fra de Døde), |
| 2 | og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatia: |
| 3 | Naade være med Eder og Fred, fra Gud Fader og Vor Herre Jesus Christus, |
| 4 | som hengav sig selv til vore Synder, paa det han kunde udfrie os fra den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, |
| 5 | hvilken være Ære i al Evighed! Amen |
| 6 | Jeg undrer paa, at I saa snart lade Eder afvende fra den, som kaldte Eder ved Christi Naade, til et andet Evangelium; |
| 7 | enddog der er intet andet, kun ere der Nogle, som forvilde Eder og ville forvende Christi Evangelium. |
| 8 | Men dersom endog vi eller en Engel af Himmelen prædiker Eder Evangelium anderledes, end vi have prædiket Eder det, han være en Forbandelse! |
| 9 | Som jeg sagde, saa siger jeg nu igjen: dersom Nogen prædiker Eder Evangelium anderledes, at I have annammet det, han være en Forbandelse. |
| 10 | Taler jeg vel nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Dersom jeg endnu tækkes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener. |
| 11 | Jeg bevidner Eder, Brødre! at det Evangelium, som er prædiket af mig, er ikke Menneske-Lære; |
| 12 | thi hverken annammede, ei heller lærte jeg det af noget Menneske men ved Jesu Christi Aabenbarelse. |
| 13 | I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og forstyrrede den. |
| 14 | Og jeg gik langt videre i Jødedommen, end mange af mine Jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var overmaade nidkjær for mine fædrene Lærdomme. |
| 15 | Men der det behagede Gud, som fra Moders Liv havde udseet mig, og som kaldte mig ved sin Naade, |
| 16 | at aabenbare sin Søn i mig, paa det jeg skulde forkynde ham i blandt Hedningerne: da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod, |
| 17 | drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før jeg vare Apostler, men drog bort til Arabien, og kom atter tilbage til Damascus. |
| 18 | Siden, efter tre Aar, drog jeg op til Jerusalem for at blive kjendt med Petrus og blev femten Dage hos ham. |
| 19 | Men nogen anden af Apostlerne saae jeg ikke uden Jakobus, Herrens Broder. |
| 20 | (Hvad jeg skriver Eder, see, det vidner jeg for Guds Aasyn, at jeg ikke lyver.) |
| 21 | Derefter kom jeg til Syriens og Ciliciens Lande. |
| 22 | Men af Person var jeg ubekjendt for Christi Menigheder i Judæa, |
| 23 | kun havde de hørt: den, som os tilforn forfulgte, prædiker nu den Tro, som han tilforn vilde udrydde; |
| 24 | og de prisede Gud for mig. |
