| 1 | Men jeg siger: saa længe Arvingen er et Barn, er der ingen Forskjel mellem ham og Trællen, enddog han er Herre over alt Godset; |
| 2 | men han er under Formyndere og Huusholdere indtil den af Faderen bestemte Tid. |
| 3 | Saaledes stode og vi, saa længe under Verdens Børnelærdom. |
| 4 | Men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven, |
| 5 | paa det han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse, |
| 6 | Eftersom i da ere Sønner, har Gud udsendt sin Søns Aand i Eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader! |
| 7 | Saa at du ikke længer er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christus. |
| 8 | Vel fandt, dengang da I ikke kjendte Gud, tjente I dem, som ei af Væsen ere Guder. |
| 9 | Men nu, da I kjende Gud, ja, meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende i da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf i atter forfra ville gjøre Eder til Trælle? |
| 10 | I tage vare paa Dage og maaneder og Tider og Aar. |
| 11 | Jeg frygter for Eder, at jeg maaske har arbeidet forgjeves paa Eder. |
| 12 | Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I. Brødre! jeg beder Eder; i have ingen Uret gjort mig. |
| 13 | Men I vide, at jeg under Kjødets Skrøbelighed første Gang prædikede Eder Evangelium; |
| 14 | og for denne Prøvelse i mig Kjød ringeagtede I mig ikke og forhaanede mig ikke, men Iannammede mig som en Guds Engel, som Christus Jesus. |
| 15 | Hvor prisede i Eder da salige! Thi jeg giver Eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet Eders Øine og givet mig. |
| 16 | Et jeg da nu bleven Eders Fjende, fordi jeg siger Eder Sandheden? |
| 17 | De ere nidkjære for Eder, dog ikke til det Bedste; men de ville udelukke Eder, at I skulle være nidkjære efter dem. |
| 18 | Men det er godt at være nidkjær i det Gode altid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos Eder. |
| 19 | Mine Børn, hvilke jeg atter føder med Smerte, indtil Christus faaer sin Skikkelse i Eder! |
| 20 | Gid jeg nu var tilstede hos Eder, og kunde omskifte min Røst; thi jeg er tvivlraadig om Eder. |
| 21 | Siger mig, I som ville være under Loven, høre I ikke Loven? |
| 22 | Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, een af Tjenestekvinden og een af den frie Kvinde. |
| 23 | Men den af Tjenestekvinden var født efter Kjødet, den af den frie Kvinde efter Forjættelsen. |
| 24 | Dette tyder paa noget Høiere. Thi disse ere de tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom; denne er Hagar. |
| 25 | Thi Hagar er Sinai Bjerg i Arabia og svarer til det Jerusalem, som nu er og er i Trældom med sine Børn. |
| 26 | Men det Jerusalem heroventil er den frie Kvinde, som er alle vores Moder. |
| 27 | Thi der er skrevet: vær glad, du Ufrugtbare, du, som ikke fødte! udbryd og raab, du, som ikke havde Fødsessmerte! thi den Forladtes Børn ere meget flere end dens, som har Manden. |
| 28 | Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn, som Isak var. |
| 29 | Ligesom dengang han, som var født efter Kjødet, forfulgte den, som var Født efter Aanden, saaledes ogsaa nu. |
| 30 | Men hvad siger Skriften? Udstød Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn. |
| 31 | Saa ere vi da, Brødre! ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes. |
