| 1 | Paulus, Jesu Christi Apostel ved Guds Villie, til de Hellige, som ere i Ephesus, de Troende i Christus Jesus: |
| 2 | Naade være med Eder og Fred, fra Gud vor Fader den Herre Jesus Christus! |
| 3 | Lovet være Gud og vor Herrens Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske, i Christus! |
| 4 | ligesom han udvalgte os i ham, før Verdens Grundvold blev lagt, at vi skulle være hellige og ustraffelige for hans Aasyn i Kjærlighed; |
| 5 | idet han forud bestemte os formedelst Jesus Christus til sønlig Udkaarelse hos sig selv, efter sin Villies Velbehagelighed, |
| 6 | sin herlige Naade til Lov, ved hvilken han benaadede os i den Elskte, |
| 7 | i hvem vi have Forløsning formedelst hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Naades Rigdom. |
| 8 | hvilken han overflødigen tildeelte os i al Viisdom og Forstand, |
| 9 | idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter den velbehagelige Beslutning, hvilken han forud satte hos sig selv, |
| 10 | at oprette en Huusholdning i Tidens Fylde, for at samle Alt under eet Hoved udi Christus, baade, det som er i Himlene og paa Jorden, udi ham; |
| 11 | i hvem ogsaa vi have faaet Lod, vi, som forud vare bestemte efter hans Beslutning, som virker Alt efter sin Villies Raad, |
| 12 | paa det vi maatte være hans herlighed til Lov, vi, som forud haabede paa Christus. |
| 13 | Udi ham ere ogsaa I, da i hørte Sandhedens Ord, Eders Saliggjørelses Evangelium, udi ham ere ogsaa I, der I troede, blevne Beseglede med Forjættelsens hellige Aand, |
| 14 | som er os Pant paa vor Arv til Eiendommens Forløsning, hans herlighed til Lov. |
| 15 | Hvorfor ogsaa jeg, efter at have hørt om Eders Tro paa den Herre Jesus og om Eders Kjærlighed til alle de Hellige, |
| 16 | ikke aflader at takke for Eder, i det jeg ihukommer Eder i alle mine Bønner, |
| 17 | at vor Herrens Jesu Christi Gud, Herlighedens Fader, vilde give Eder Viisdoms og Aabenbarelsens Aaand udi hans Kundskab, |
| 18 | Eders Forstands oplyste Øine, at i kunne kjende, hvilket det Haab er, som han kaldte Eder til, og hvilken hans Arvs herlige Rigdom er iblandt de Hellige, |
| 19 | og hvilken hans Magts overvættes Storhed er over os, som troe efter hans vældige Krafts virkning, |
| 20 | som han udviste i Christus, der han opreiste ham fra de Døde og satte ham hos sin høire Haand i Himlene, |
| 21 | langt over al Fyrstendom og Myndighed og Magt og Herredom og alt Navn, som nævnes, ikke alene i denne Verden, men ogsaa i den tilkommende; |
| 22 | og lagde Alt under hans Fødder, og satte ham til Hoved over Alting for Menigheden, |
| 23 | der er hans Legeme, hvilket ham fylder, som opfylder Alt i Alle. |
