| 1 | Ogsaa Eder gjorde han levende, der I vare døde i Overtrædelser og Synder, |
| 2 | udi hvilke I forhen vandrede efter denne Verdens Skik, efter den Fyrstes Viis, som haver Magt i luften, den Aands, der nu er virksom i Vantroens Børn, |
| 3 | iblandt hvilke ogsaa vi alle forhen vandrede i vort Kjøds Begjerligheder, og gjorde Kjødets og Lystens Villie og vare af naturen Verdens Børn, som og de Andre. |
| 4 | Men Gud, som er rig paa Barmhjerighed, formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os, |
| 5 | Levendegjorde ogsaa os med Christus, der vi vare døde i Overtrædelserne, (af Naade ere I frelste!) |
| 6 | og opreiste os tillige og satte os tillige i det himmelske Rige ved Christus Jesus, |
| 7 | paa det han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom i Godhed mod os udi Christus Jesus. |
| 8 | Thi af Naade ere I frelste formedelst Troen, og det ikke af Eder, det er en Guds Gave; |
| 9 | ikke af Gjerninger, at ikke Nogen skal rose sig. |
| 10 | Thi vi ere hans Værk, skabte i Christus Jesus til gode Gjerninger, vi skulle vandre i dem. |
| 11 | Derfor kommer ihu, at I, som forhen vare Hedninger og efter Kjødet og blevne kaldte Forhud af den saakaldte Omskjærelse, den i Kjødet, som skeer med Haanden, |
| 12 | at I paa den Tid vare uden Christus, udelukte fra Israels Borgerret og fremmede fra Forjættelsens pagter, uden Haab og uden Gud i Verden. |
| 13 | Men i Christus Jesus ere nu I, som forhen vare langt borte, komne nær til ved Christi Blod. |
| 14 | Thi han er vor Fred, som gjorde eet af begge og nedbrød Adskillelsens Mellemvæg, |
| 15 | da han i sit Kjød afskaffede Fjendskabet, Budenes Lov med dens Befalinger, paa det han ved sig selv kunde skabe de To til eet Nyt Menneske og gjørde Fred, |
| 16 | og forlige dem beggge i eet Legeme med Gud formedelst Korset, da han ved dette ihjelslog Fjendskabet. |
| 17 | Og han kom og forkyndte Fred for Eder, som vare langt borte, og for dem, som vare nær. |
| 18 | Thi formedelst ham have vi begge Adgang i een Aand til Faderen. |
| 19 | Saa ere I da ikke mere Gjester og Fremmede, men de Helliges Medborgere og Guds Huusfolk, |
| 20 | opbygte paa Apostlernes og Propheternes Grundvold, saa Jesus Christus selv er Hovedhjørnestenen, |
| 21 | paa hvilken den ganske Bygning sammenføiet voxer til et helligt Tempel i Herren, |
| 22 | paa hvilken ogsaa I tillige blive bygte til Guds Bolig i Aanden. |
