| 1 | Jeg formaner Eder derfor, jeg den Bundne i Herren, at I vandre værdigen det Kald, med hvilket I ere kaldte, |
| 2 | med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langdmodighed, saa I fordrage hverandre i Kjærlighed |
| 3 | og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand; |
| 4 | eet Legeme og een Aand, ligesom I og ere Kaldte til eet Haab i Eders Kald; |
| 5 | een Herre, een Tro, een Daab, |
| 6 | een Gud og Alles Fader, som ere over Alle og ved Alle og i Eder alle! |
| 7 | Men enhver af os er naaden given efter Christi gaves Maal. |
| 8 | Derfor siger Skriften: han opfoer til det Høie, bortførte Fanger og gav Menneskene Gaver. |
| 9 | Men dette: han opfoer, hvad er det, uden at han og først nedfoer til Jordens lave Egne. |
| 10 | Den, som nedfoer, er den Samme, som og opfoer langt over alle Himle, at han skulde fylde alle Ting. |
| 11 | Og han beskikkede Nogle til Apostler, Nogle til Propheter, Nogle til Evangelister, Nogle til Hyrder og Lærere, |
| 12 | til de Helliges fuldkomne Beredelse, til Embedets Forvaltning, til Christi Legemes Opbyggelse, |
| 13 | indtil vi alle naae til Eenhed i Troen og Guds Søns Erkjendelse, til mands Modenhed, til Christi Fyldes voxne Alder, |
| 14 | at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af enhver Lærdoms Veir, og Forførelsens Kundstgreb; |
| 15 | men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus, |
| 16 | af hvem det ganske Legeme, sammenføiet og sammenheftet ved alle Forbindelsens Led, efter ethvert Lems tilmaalte Kraft, drager sin næring til Fremvæxt i Kjærlighed. |
| 17 | Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed, |
| 18 | formørkelse i Forstanden, fremmedgjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse, |
| 19 | hvilke, følesløse, have hengivet sig til uteerlighed, til al Urenheds Bedrift, for Vindings Skyld. |
| 20 | Men i have ikke saaledes lært Christus, |
| 21 | dersom I ellers have hørt om ham og ere oplærte i ham saaledes, som Sandheden er i Jesus: |
| 22 | at I skulle aflægge det gamle Menneske efter den forrige Omgængelse, som fordærves ved bedragelige Lyster; |
| 23 | men fornyes i Eders Sinds Aand |
| 24 | og iføre det nye menneske, som er skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed. |
| 25 | Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer. |
| 26 | Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse; |
| 27 | giver ikke heller Djævelen Rum! |
| 28 | Den, som stjal, stjæle ikke fremdeles med arbeide hellere og gjøre noget Godt med Hænderne, paa det han kan have at meddele dem, som have behov. |
| 29 | Ingen raadden Snak udgaae af Eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa; |
| 30 | og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I ere beseglede til Forløsningens Dag. |
| 31 | Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Bespottelse blive fra Eder med al Ondskab. |
| 32 | Men værer velvillige mod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom og Gud har tilgivet Eder i Christus. |
