| 1 | Værer derfor Guds Efterfølgere som elskelige Børn, |
| 2 | og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv han for os til en gave, at Slagtoffer, Gud til en Velbehagelig Lugt. |
| 3 | Men Horeri og al ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige, |
| 4 | og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdig Skjemt, som alt er utilbørligt, men hellere Taksigelse. |
| 5 | Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, har Arv i Christi og Guds Rige. |
| 6 | Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn. |
| 7 | Derfor vorder ikke deelagtige med dem. |
| 8 | Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn, |
| 9 | (men Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed), |
| 10 | saa I prøve, hvad som er velbehageligt for Herren. |
| 11 | Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men straffer dem hellere. |
| 12 | Thi hvad der lønligen bedrives af dem, er skammeligt endog at sige. |
| 13 | men alt dette, naar det straffes, aabenbares ved lyset; thi alt det, som aabenbarer, er Lys. |
| 14 | Derfor hedder det: vaagen op, du som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lysefor dig! |
| 15 | Seer derfor til, at I omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise, |
| 16 | og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde. |
| 17 | Derfor værer ikke uforstandige, men som de, der skjønne, hvad Herrens Villie er. |
| 18 | Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fyldte af Aanden, |
| 19 | og taler hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerte, |
| 20 | og siger altid Gud og Faderen Tak for alle ting i vor Herrens Jesu Christi Navn, |
| 21 | og værer hverandre underdanige i Guds Frygt. |
| 22 | Kvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren; |
| 23 | thi manden er Kvindes Hoved ligesom og Christus er Menighedens Hoved, og han er sit Legems Saliggjører. |
| 24 | Men ligesom Menigheden er Christus underdanig, saaledes skulle og Kvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting. |
| 25 | I mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, |
| 26 | paa det kunde hellige den, og han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet, |
| 27 | at han maatte fremstille sig den, en herlig Menighed, som ikke har Plet eller Rynke eller noget deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig. |
| 28 | Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer, som deres egne Legemer; hvo som elsker sin hustru, elsker sig selv. |
| 29 | Ingen hadede jo nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederkvæger det, ligesom og Herren Menigheden. |
| 30 | Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been. |
| 31 | Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød. |
| 32 | Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Herren og Menigheden. |
| 33 | Dog I ogsaa, hver især elske sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden. |
