| 1 | Og Mose og de Ældste af Israel bøde Folket og sagde: Holder alle de Bud, som jeg byder eder i Dag. |
| 2 | Og det skal ske paa den Dag, naar I gaa over Jordanen til det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du oprejse dig store Stene og overstryge dem med Kalk. |
| 3 | Og du skal skrive paa dem alle denne Lovs Ord, naar du gaar over, paa det du maa komme ind i Landet, som Herren din Gud giver dig, et Land, som flyder med Mælk og Honning, som Herren dine Fædres Gud har talet til dig. |
| 4 | Og det skal ske, naar I gaa over Jordanen, da skulle I oprejse disse Stene, om hvilke jeg befaler eder i Dag, paa Ebals Bjerg, og du skal overstryge dem med Kalk. |
| 5 | Og du skal bygge der Herren din Gud et Alter, et Alter af Sten, du skal ikke røre Jern over dem. |
| 6 | Du skal bygge Herren din Guds Alter af hele Stene og ofre Herren din Gud Brændofre derpaa. |
| 7 | Du skal og ofre Takofre og æde der og være glad for Herren din Guds Ansigt. |
| 8 | Og du skal skrive alle denne Lovs Ord paa Stenene; gør det ret tydeligt. |
| 9 | Og Mose og Præsterne, Leviterne, talede til al Israel og sagde: Agt og hør, Israel! du er paa denne Dag bleven Herren din Guds Folk, |
| 10 | at du skal høre Herren din Guds Røst og gøre efter hans Bud og hans Skikke, hvilke jeg byder dig i Dag. |
| 11 | Og Mose bød Folket paa den samme. Dag og sagde: |
| 12 | Disse skulde staa og velsigne Folket paa Garizims Bjerg, naar I ere komne over Jordanen: Simeon og Levi og Juda og Isaskar og Josef og Benjamin. |
| 13 | Og disse skulle staa for at forbande paa Ebals Bjerg: Ruben, Gad og Aser og Sebulon, Dan og Nafthali. |
| 14 | Leviterne skulle svare og sige til hver Mand af Israel med høj Røst: |
| 15 | Forbandet være den Mand, som gør et udskaaret eller et støbt Billede, en Vederstyggelighed for Herren, en Mesters Hænders Gerning, og sætter det op i Skjul; og alt Folket skal svare og sige: Amen! |
| 16 | Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen! |
| 17 | Forbandet være den, som flytter sin Næstes Markskel; og alt Folket skal sige: Amen! |
| 18 | Forbandet være den, som kommer en blind til at fare vild paa Vejen; og alt Folket skal sige: Amen! |
| 19 | Forbandet være den, som bøjer Retten for den fremmede og faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen! |
| 20 | Forbandet være den, som ligger hos sin Faders Hustru, thi han har opslaaet sin Faders Flig; og alt Folket skal sige: Amen! |
| 21 | Forbandet være den som ligger hos noget Dyr; og alt Folket skal sige: Amen! |
| 22 | Forbandet være den, som ligger hos sin Søster, som er hans Faders Datter eller hans Moders Datter; og alt Folket skal sige: Amen! |
| 23 | Forbandet være den, som ligger hos sin Hustrus Moder; og alt Folket skal sige: Amen! |
| 24 | Forbandet være den som slaar sin Næste i Skjul; og alt Folket skal sige: Amen! |
| 25 | Forbandet være den, sorn tager Gave for at slaa en Person ihjel og udøse uskyldigt Blod; og alt Folket skal. sige: Amen! |
| 26 | Forbandet være den som ikke holder Ordene i denne Lov og gør derefter; og alt Folket skal sige: Amen! |
