| 1 | Paulus og Timotheus, Jesu Christi Tjenere, til alle de Hellige i Christus Jesus, som ere i Philippe, men Forstandere og Hjælpere: |
| 2 | Naade være med Eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus! |
| 3 | Jeg takker min Gud, saa ofte jeg tænker paa Eder, |
| 4 | idet jeg altid, i hver min Bøn beder for Eder alle med Glæde, |
| 5 | for Eders Deeltagelse i Evangelium, fra den første Dag indtil nu; |
| 6 | fuldeligen forsikkret, at han, som begyndte det gode Værk i Eder, vil fuldføre det indtil Jesu Christi Dag; |
| 7 | saaledes bør jeg og mene om Eder alle, efterdi jeg har Eder i Hjertet, baade under mine Lænker og Evangeliums Forsvar og Stadfæstelse, Eder alle, som ere deelagtige med mig i Naaden. |
| 8 | Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter Eder alle i Jesu Christi inderlige Kjærlighed. |
| 9 | Og derom beder jeg, at Eders Kjærlighed maa fremdeles mere og mere forøges, tilligemed Kundskab og al Skjønsomhed, |
| 10 | saa I kunne vælge, hvad som bedst er, paa det I maa være rene og uden Anstød indtil Christi Dag, |
| 11 | fyldte med Retfærdigheds Frugter, som virkes ved Jesus Christus, Gud til Ære og Lov. |
| 12 | Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at hvad mig er vederfaret, har mere tjent til EvangeliumsFremme, |
| 13 | saa at mine Lænker for Christi Skyld ere blevne bekjendte i det ganske Palads og for alle de Øvrige, |
| 14 | og at de Frelse af Brødrene i Herren fik Mod ved mine Baand og bleve des mere dristige til at tale uden Frygt. |
| 15 | Nogle prædike vel og Christus for Avinds og Kivs Skyld, men Nogle ogsaa af en god Mening. |
| 16 | Hine, som søge Trætte, forkynde Christus ikke reent, men i den Tanke at føie Trængsel til mine Lænker; |
| 17 | men disse gjøre det af Kjærlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangelium. |
| 18 | Men hvad? Christus forkyndes dog paa enhver Maade, være sig paa Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, ja vil og glæde mig. |
| 19 | Thi jeg veed, at det skal geraade mig til Frelse, formedelst Eders Bøn Jesu Christi Aands Bistand, |
| 20 | efter min Forlængsel og mit Haab, at jeg i Intet skal beskæmmes, men at Christus skal med al Frimodighed, som altid, saa og nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død. |
| 21 | Thi det at leve er mig Christus og at døe en Vinding. |
| 22 | Men dersom det at leve i Kjødet skaffer mig Frugt af min Gjerning, saa veed jeg ikke, hvad jeg skal vælge. |
| 23 | Thi jeg staaer beknyttet imellem tvende Ting, idet jeg har Lyst til at vandre herfra og være med Christus; thi dette var saare meget bedre; |
| 24 | men at forblive i Kjødet er mere fornødent for Eders Skyld. |
| 25 | Og dette veed jeg og er forsikkret om, at jeg skal blive og forblive hos Eder alle til Eders Forfremmelse og Glæde i Troen, |
| 26 | at Eders Roes kan tiltage i Christus Jesus ved mig, naar jeg atter er tilstede iblandt Eder. |
| 27 | Kun at I vandre værdigen Christi Evangelium, saa at, hvad enten jeg kommer og seer Eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om Eder, at I staae faste i een Aand og stride med mig af eens Sjæl for Evangeliums Tro |
| 28 | og ikke lade Eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne, hvilket er dem et Tegn paa Undergang, men Eder paa Frelse, og dette fra Gud. |
| 29 | Thi Eder er det forundt for Christi Skyld ikke alene at troe paa ham, men og at lide for hans Skyld, |
| 30 | idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig. |
