| 1 | Er der da nogen Formaning i Christus, er der nogen Opmuntring af Kjærlighed, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kjærlighed og Barmhjertighed: |
| 2 | da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet. |
| 3 | Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære; men agter i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv. |
| 4 | Enhver see ikke paa Sit, men Enhver ogsaa paa Andres. |
| 5 | Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christus Jesus, |
| 6 | hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig; |
| 7 | men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig; |
| 8 | og da han var funden i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død. |
| 9 | Derfor har og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn, |
| 10 | at i Jesu Navn skal hvert Knæ bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, |
| 11 | og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er den Herre til Gud Faders Ære. |
| 12 | Derfor, mine Elskelige! ligesom i altid have været lydige, saaledes ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven; |
| 13 | thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag. |
| 14 | Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl, |
| 15 | at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt iblandt den Vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden, |
| 16 | idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Roes paa Christi Dag, at jeg ikke har løbet forgjeves, ei heller arbeidet forgjeves. |
| 17 | Men om jeg og bliver offret under Eders Troes Offer og Betjening, da glæder jeg mig og glæder mig med Eder alle. |
| 18 | Men ligeledes glæder Eder ogsaa, og glæder Eder med mig. |
| 19 | Jeg haaber i den Herre Jesus snart at sende Timotheus til Eder, paa det ogsaa jeg kan beroliges ved at erfare, hvorledes det gaaer Eder. |
| 20 | Thi jeg har ingen Ligesindet med mig, der saa oprigtig vil bære Omsorg for, hvad Eder angaaer. |
| 21 | Thi de søge alle deres Eget, ikke hvad der er Christi Jesu. |
| 22 | Men hans prøvede Troskab kjende I, at, ligesom Sønnen sin Fader, saaledes har han tjent med mig i Evangelium. |
| 23 | Ham haaber jeg derfor at sende strax, naar jeg seer Udgangen paa min Sag. |
| 24 | Dog har jeg den Tillid i Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme. |
| 25 | Men jeg agtede fornødent at sende Eder Broderen Epaphroditus, min Medarbeider og Medstrider, men Eders Sendebud, som har tjent mig i min Nødtørst, |
| 26 | efterdi han forlængtes efter Eder alle og var svarligen bekymret, fordi I havde hørt, at han var syg. |
| 27 | Han var ogsaa syg, og nær Døden; men Gud forbarmede sig over ham, dog ikke alene over ham, men ogsaa over mig, at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg. |
| 28 | Derfor sendte jeg ham desto snarere, paa det I atter kunde glædes, naar i see ham, og jeg være mindre sorrigfuld. |
| 29 | Annammer ham altsaa i Herren med al Glæde, og holder Saadanne i Ære; |
| 30 | thi for Christi Gjernings Skyld kom han Døden nær, der han ikke agtede sit Liv for at erstatte, hvad der savnedes i Eders Tjeneste mod mig. |
