| 1 | Thi jeg vil, I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for Eder og for dem i Laodicea og saa mange, som ikke have seet min person i Kjødet, |
| 2 | at deres Hjerter maatte opmuntres idet de sammenføies i Kjærlighed og til den fuldvise Indsigts hele Rigdom, til Erkjendelse af Guds, Faderens og Christi Hemmelighed, |
| 3 | i hvem alle Viisdommens og Kundskabens Skatte ere skjulte. |
| 4 | Men dette siger jeg, paa det ingen skal bedrage Eder med lokkende Tale. |
| 5 | Thi om jeg endog er fraværende med Legemet, saa er jeg dog hos Eder i Aanden og glæder mig, idet jeg seer Eders Orden og Fastheden af Eders Tro paa Christus. |
| 6 | Derfor, ligesom I have antaget Christus Jesus, Herren, saa omgaaes i ham, |
| 7 | rodfæstede og opbygte i ham, og stadfæstede i Troen, ligesom i ere lærte, voxende i den med Taksigelse. |
| 8 | Seer til, at ikke Nogen gjør Eder til Rov ved verdslig Viisdom og tomt Bedrageri, efter Menneskers Sætninger, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Christus; |
| 9 | thi i ham boer al Guddommens Fylde legemligen. |
| 10 | Og I have al Fylde i ham, som er Hovedet for al Fyrstendømme og Magt. |
| 11 | I ham ere I og omskaarne med en Omskærelse, som ikke er gjort med Hænder, ved Afførelse af det syndige Legeme i Kjødet, ved Christi Omskærelse, |
| 12 | begravne med ham i Daaben; i ham ere I og medopreiste formedelst Troen paa Guds Kraft, som opriste ham fra de Døde. |
| 13 | Ogsaa Eder, som vare døde i Overtrædelserne og i Eders Kjøds Forhud, gjorde han levende tilligemed ham, idet han tilgav Eder alle Overtrædelserne, |
| 14 | og udslettede den Haandskrift, som os angik, med dens Anordninger, hvilken var os imod, og borttog den, idet han naglede den til Korset, |
| 15 | og Afvæbnede Fyrstendømmer og Magter og viste den aabenbarligen til Skue, der han førte dem i Triumf ved ham. |
| 16 | Derfor dømme Ingen Eder i Mad eller i Drikke, eller i Henseende til Høitider eller Nymaaner eller Sabbater, |
| 17 | hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Christi. |
| 18 | Lader Ingen tage klenodiet fra Eder, som finder Behag i ydmygelse og Engles Dyrkelse, indladende sig i Ting, som han ikke har seet, forfængeligen opblæst af sit kjødelige Sind, |
| 19 | og ikke holdende fast ved Hovedet, af hvilket det ganske Legeme, understøttet og sammenføiet ved Ledemod og Baand, voxer en guddommelig Væxt. |
| 20 | Dersom I da ere afdøde med Christus fra Verdens Børnelærdom, hvi besværes I da med Anordninger, som de, der leve i Verden: |
| 21 | rør ikke, smag ikke, tag ikke paa! |
| 22 | hvilket alt er til Fordærvelse, naar det bruges efter Menneskenes Bud og Lærdomme; |
| 23 | hvilket vel har Skin af Viisdom i selvgjort Dyrkelse og Ydmygelse, og idet Legemet ikke spares og ikke holdes i Ære til Kjødets Mættelse. |