| 1 | Derfor, efterdi vi ikke længere kunde udholde det, besluttede vi at lades alene tilbage i Athenen, |
| 2 | og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener og vor Medarbeider i Christi Evangelium, for at styrke Eder og formane Eder om Eders Tro, |
| 3 | at ikke Nogen skulde blive vankelmodig i disse Trængsler; thi I vide selv, at vi ere dertil bestemte. |
| 4 | Thi ogsaa der vi vare hos Eder, sagde vi Eder det forud, at vi skulde lide Trængsler, som og er skeet, og i vide. |
| 5 | Hvorfor og jeg, der jeg ikke længere kunde udholde det, sendte ham for at erfare Eders Tro, som Fristeren ikke Maaskee skulde have fristet Eder, og vort Arbeide blive forgjeves. |
| 6 | Men nu, der Timotheus er kommen til os fra Eder og har forkyndt os til Glæde Eders Tro og Kjærlighed, og at I altid tænke paa os til det Bedste og forlænges efter at see os, ligesom og vi Eder: |
| 7 | saa ere vi derved, Brødre! trøstede ved Eder i al vor Trængel og Nød formedelst Eders Tro. |
| 8 | Thi nu leve vi, efterdi I staae fast i Herren. |
| 9 | Med hvad Tak kunne vi og gjengjælde Gud for Eder, for al den Glæde, men hvilken vi glæde os over Eder for vor Gud, |
| 10 | idet vi Nat og Dag indstændigen bede, at vi maatte see Eders Ansigt og raade Bod paa Eders Troes mangler? |
| 11 | Men vor Gud og Fader selv og vor Herre Jesus Christus styre vor Vei til Eder! |
| 12 | Og Eder forfremme og overflødiggjøre Herren i Kjærligheden til hverandre og til Alle, ligesom vi have den til Eder, |
| 13 | paa det Eders Hjerter maae styrkes, at være ustraffelige i hellighed for Gud og vor Fader, i vor Herres Jesu Christi Tilkommelse med alle hans Hellige! |
