| 1 | Paulus, Jesu Christi Apostel ved Guds Villie, til Forjættelse af Livet, som er i Christus Jesus, |
| 2 | til Timotheus, den elskelige Søn: Naade, Barmhjertighed, Fred fra Gud Fader og Christus Jesus, vor Herre! |
| 3 | jeg takker Gud, hvem jeg tjener, ligesom mine Forfældre, i en reen Samvittighed, idet jeg uden Afladelse erindrer dig i mine Bønner Nat og Dag, |
| 4 | længselsfuld efter at see dig, naar jeg tænker paa dine Taarer, at jeg maa fyldes med Glæde, |
| 5 | ihukommende den uskrømtede Tro, som er i dig, som boede først i din Mormoder Lois og din Moder Eunike, og jeg er vis paa, at den ogsaa boer i dig. |
| 6 | Derfor paaminder jeg dig, at du opflammer den Guds Naadegave, som er i dig formedelst mine Hænders paalæggelse. |
| 7 | Thi Gud har ikke givet os Feigheds Aand, men Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand. |
| 8 | Derfor skam dig ikke ved vor Herrens Vidnesbyrd eller ved mig, hans Bundne men lid Ondt med Evangelium, ved Guds Kraft, |
| 9 | som frelse os og kaldte os med et helligt kald, ikke efter vore Gjerninger, men efter sit eget Forsæt og Naaden, som os er given i Christus Jesus fra evige Tider, |
| 10 | men nu er kundgjort ved vor Frelser Jesu Christi Aabenbarelse, som tilintetgjorde Døden og bragte Liv og Uforkrængelighed for Lyset ved Evangelium, |
| 11 | hvor hvilket jeg er beskikket en Prædiker og Apostel for Hedningers Lærer; |
| 12 | for hvilken Sag jeg og lider dette, men skammer mig ikke derved; thi jeg veed, hvem jeg har troet, og er vis paa, at han er mægtig til at bevare det, jeg har nedlagt hos ham til hiin Dag. |
| 13 | Hold fast ved den rette Form af de sunde Ord, hvilke du har hørt af mig, i Tro og Kjærlighed, som er i Christus Jesus. |
| 14 | Bevar det Gode, som er nedlagt hos dig ved den Hellig Aand, som boer i os. |
| 15 | Du veed det, at alle de i Asia have vendt sig fra mig, iblandt hvilke ere Phygellus og Hermogenes. |
| 16 | Herren give Onesiphorus' Huus Barmhjertighed; thi han har ofte vederkvæget mig og skammede sig ikke ved min Lænke, |
| 17 | men der han var i Rom, søgte han saa flittelig efter mig, og fandt mig. |
| 18 | Herren give, at han maa finde Barmhjertighed hos Herren paa hiin Dag! Og hvor meget han tjente mig i Ephesus, veed du bedst. |