| 1 | Paulus, Guds Tjener, og Jesu Christi Apostel og Guds Udvalgtes Tro og Erkjendelse af Sandheden til Gudfrygtighed, |
| 2 | i Haab om det evige Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, havde lovet fra evige Tider, |
| 3 | men haver nu til sin Tid aabenbaret sit Ord ved den Prædiken, som mig er betroet, efter Guds vor Frelsers Befaling: |
| 4 | til Titus, min ægte Søn i den fælles Tro: Naade, Barmhjertighed Fred fra Gud Fader og den Herre Jesus Christus, vor Frelser! |
| 5 | Derfore efterlod jeg dig i Creta, at du skulde indrette, hvad som fattes, og indsætte Ældste i hver Stad, som jeg befoel dig, |
| 6 | saafremt en Saadan er ustraffelig, en Kvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige. |
| 7 | Thi det bør en Biskop at være ustraffelig, for en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til Slagsmaal, ikke til slet Vinding; |
| 8 | men gjestfri, elskende det Gode, sindig, retfærdig, hellig, kydsk; |
| 9 | som holder fast ved det sande Ord efter Underviisningen, at han kan være mægtig til baade at formane ved den sunde Lærdom og at overbevise dem, som sige imod. |
| 10 | Thi Mange ere gjenstridige, føre forfængelig Snak og bedaare Sindet, meest de af Omskærelsen, |
| 11 | paa hvilke man bør stoppe Munden; thi de forvirre hele Huse, idet de lære, hvad utilbørligt er, for slet Vindings Skyld. |
| 12 | En af dem, deres egen Prophet, har sagt: Creter ere stedse Løgnere, onde Dyr, lade Buge. |
| 13 | Dette Vidnesbyrd er Sandt. Desaarsag straf dem strengeligen, at de maa blive sunde i Troen, |
| 14 | og ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden. |
| 15 | Alt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet. |
| 16 | De foregive, at de kjende Gud, men fornægte ham med Gjerningerne, vederstyggelige som de ere, og ulydige og uduelige til al god Gjerning. |
