| 1 | Men du, tal, hvad der sømmer den sunde Lærdom: |
| 2 | at de gamle Mænd skulle være aarvaagne, ærbare, sindige, sunde i Tro, i Kjærlighed, i Taalmodighed; |
| 3 | desligeste, at de gamle Kvinder skulle holde sig i Klæder, som det sømmer de Hellige, ikke være Bagtalersker, ikke hengivne til megen Viin, men give god Lærdom; |
| 4 | saa at de anføre de unge Kvinder til at elske deres Mænd og at elske deres Børn, |
| 5 | at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige; at Guds Ord skal ikke bespottes. |
| 6 | Forman ligesaa de unge Mænd at være sindige, |
| 7 | visende dig selv i alle Maader som et Mønster paa gode Gjerninger, i din Lære Reenhed, Værdighed, |
| 8 | sund, ulastelig tale, saa at Modstanderen maa beskæmmes, naar han intet Ondt har at sige om Eder. |
| 9 | Tjenerne forman at være deres Herrer underdanige, velbehagelige i alle Ting, og ikke sige imod, |
| 10 | ikke besvige, men besvise al god Troskab, at de kunne pryde Guds vor Frelsers Lærdom i alle Ting |
| 11 | Thi Guds saliggjørende Naade er aabenbaret for alle Mennesker, |
| 12 | som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjeringer og leve tugteligen og retfærdeligen og gudeligen i denne Verden; |
| 13 | forventende det salige Haab og den store Guds og vor Frelsers Jesu Christi Herligheds Aabenbarelse, |
| 14 | som gav sig selv for os, at han maatte forløse os fra al uretfærdighed og rense sig selv et Eiendomsfolk, nidkjært til gode Gjerninger. |
| 15 | Tal dette og forman dertil, og irettesæt med al Myndighed; lad Ingen foragte dig! |
