| 1 | Paamind dem at være Fyrster og Øvrigheder underdanige, at lyde Befalinger, at være redebonne til al god Gjerning, |
| 2 | ikke at bespotte Nogen, ikke være kivagtige, men billige og bevise al Sagtmodighed mod alle Mennesker. |
| 3 | Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarene, Slaver af Begjerligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre. |
| 4 | Men der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbares: |
| 5 | ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed frelste han os ved Igjenfødselsens Bad og Fornyelsen i den Hellig Aand, |
| 6 | hvilken han har rigeligen udøst over os ved Jesus Christus, vor Frelser, |
| 7 | at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulle efter Haabet vorde Arvinger til det evige Liv. |
| 8 | Dette er troværdig Tale, og dette vil jeg, at du skal bekræfte, paa det de, som have troet paa Gud, skulle beflitte sig paa at overgaae Andre i gode Gjerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt. |
| 9 | Men hold dig fra daarlige Spørgsmaal og Slægtsberegninger og Trætter og Stridigheder om Loven; thi de ere unyttige og forfængelige. |
| 10 | Undvig et kjettersk Menneske, naar du har paamindet og atter paamindet ham, |
| 11 | vidende, at en Saadan er forvendt og synder, fordømt af sig selv. |
| 12 | Naar jeg sender Artemas til dig eller Tychicus, da gjør din Flid at komme til mig til Nicopolis; thi jeg har besluttet at blive der i Vinter. |
| 13 | Befordre Zenas den Lovkyndige og Apollos omhyggeligen, saa at Intet skal fattes dem. |
| 14 | Thi lad ogsaa Vore lære at beflitte sig paa gode Gjerninger til Andres Nødtørst, saa de ikkeblive uden Frugt. |
| 15 | Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som os elske i Troen. Naaden være med Eder alle! Amen. |
