| 1 | Saa er da Summen af det, som her siges: vi have en saadan Ypperstepræst, som sidder ved høire Side af Majestætens Throne i Himlene, |
| 2 | som er Helligdommens Tjener og det sande Tabernakels, hvilket Herren har opreist, og ikke et Menneske. |
| 3 | Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære Gaver og Slagt-Offere; derfor er det fornødent, at ogsaa denne maa have Noget, som han kan offre. |
| 4 | Men skulle han være Præst paa Jorden, da var han det aldeles ikke, efterdi der er Præster, som frembære Gaverne efter Loven; |
| 5 | hvilke tjene ved Afbildningen og Skykken af det Himmelske, eftersom det blev Moses af Gud betydet, der han skulde berede Tabernaklet: see til, sagde han, du gjør Altidng efter den Lignelse, der blev viist dig paa Bjerget. |
| 6 | Men nu har han faaet en saa meget ypperligere Tjeneste, som han og er Midler for en bedre Pagt, hvilken er grundet paa bedre Forjættelser. |
| 7 | Thi dersom hiin første have været ulastelig, da var der ikke blevet søgt Sted for en anden. |
| 8 | Men dadlende siger han til dem: see, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil oprette en Ny Pagt med Israels Huus og med Judas Huus; |
| 9 | ikke efter den pagt, som jeg gjorde med deres Fædre paa den Dag, der jeg tog dem ved Haanden at udføre dem af Ægyptens Land; thi de bleve ikke i min Pagt, derfor agtede jeg ikke paa dem, siger Herren. |
| 10 | Men denne er den pagt, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter disse Dage, siger Herren: jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte; og jeg vil være dem en Gud, og de skulle være mig et Folk. |
| 11 | Og de skulle ikke lære hver sin Næste og hver sin Broder og sige: kjend Herren; thi de skulle alle kjende mig, fra den Lille iblandt dem indtil den Store iblandt dem. |
| 12 | Thi jeg vil være naadig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser. |
| 13 | Idet han siger: en ny, har han erklæret den første for gammel; men det, som er gammelt og forældet, er nær ved at forsvinde. |
