| 1 | Mine Brødre! haver ikke den Herres Jesu Christi, den Herliggjortes, Tro med Persons Anseelse. |
| 2 | Thi dersom der kommer en Mand ind i Eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i skinnende Klædebon, men er kommer ogsaa en Fattig ind i skident Klodebon; |
| 3 | og I fæste Øiet paa den, som bærer det skinnende Klædebon, og sige til ham; du, sæt dig her hæderligen; og I sige til den Fattige: du, staa der eller sid hernede ved min Fodskammel: |
| 4 | gjøre I da ikke ubillig Forskjel hos Eder selv og blive Dommere efter onde Tanker? |
| 5 | Hører, mine elskelige Brødre! har Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, til at vorde rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han har lovet dem, som han elske? |
| 6 | Men I forhaane den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue Eder, og som drage Eder for Domstolene? |
| 7 | Bespotte de ikke det gode Navn, med hvilket I ere nævnede? |
| 8 | Dersom I da fuldkomme den kongelige Lov efter Skriften: du skal elske din Næste som dig selv, gjøre I vel; |
| 9 | men dersom I ansee Personer, gjøre I Synd og overbevises af Loven som Overtrædere. |
| 10 | Thi hvo som holder den ganske Lov, men støder an i eet Bud, er bleven skyldig i alle. |
| 11 | Thi den, som sagde: du skal ikke bedrive Hoer, sagde ogsaa: du skal ikke ihjelslaae. Dersom du da ikke bedriver Hoer, men ihjelslaaer, da er du bleven Lovens Overtræder. |
| 12 | Taler saaledes og gjører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov. |
| 13 | Thi der skal gaae en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed; men Barmhjertighed træder frimodighed for Dommen. |
| 14 | Hvad gavner det, mine Brødre! om Nogen siger, han har Troen, men har ikke Gjerninger? mon den Tro kan frelse ham? |
| 15 | Dersom en Broder eller Søster ere nøgne og fattes den daglige Næring, |
| 16 | men Nogen af Eder siger til dem: gaaer bort i Fred, varmer Eder og mætter Eder; men I give dem ikke det, som hører til Legemets Nødtørst: hvad Gavn er det? |
| 17 | Ligesaa og Troen, dersom den ikke har Gjerninger, er den død i sig selv. |
| 18 | Der maatte da Nogen sige: du har Troen, og jeg har Gjerninger; viis mig din Tro af dine Gjerninger, og jeg vil vise dig min Tro af mine Gjerninger. |
| 19 | Du troer, at Gud er een; du gjør vel: Djævelene troe det ogsaa og skjælve. |
| 20 | Men vil du vide, o du forfængelige Menneske! at Troen uden Gjerninger er død? |
| 21 | Er ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort ved Gjerninger, der han offrede sin Søn Isaak paa Alteret? |
| 22 | Seer du, at Troen virkede ved hans Gjerninger, og at ved Gjerninger blev Troen fuldkommet, |
| 23 | og Skriften blev opfyldt, som siger: Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed, og han blev kaldet Guds Ven. |
| 24 | See I nu, at et Menneske retfærdiggjøres ved Gjerninger og ikke ved Troen alene? |
| 25 | Desligeste og Rahab, Skjøgen, blev hun ikke retfærdiggjort ved Gjerninger, der hun annammede Sendebudende og udlod dem ad en anden Vei? |
| 26 | Thi ligesom Legemet er dødt uden Aand, saaledes er og Troen død uden Gjerninger. |
