| 1 | Hvoraf er saa megen Krig og Strid iblandt Eder? er det ikke heraf, af Eders Lyster, som stride i Eders Lemmer? |
| 2 | I begjere og have ikke; I slaae ihjel og bære Nid og kunne ikke faae; I føre Strid og Krig, men I have ikke, fordi I ikke bede. |
| 3 | I bede og faae ikke, fordi I bede ilde, at I det kunne fortære i Eders Vellyster. |
| 4 | I Hoerkarle og Hoerkvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fjendskab? Derfor, hvo som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende. |
| 5 | Eller mene I, at Skriften taler forgjeves? mon den Aand, som boer i os, opvækker Avind? Den giver jo større Naade. |
| 6 | Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade. |
| 7 | Værer derfor Gud underdanige; staaer Djævelen imod, saa skal han flye fra Eder. |
| 8 | Holder Eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til Eder! Renser Hænderne, I Syndere! og luttrer Hjerterne, I Tvesindede! |
| 9 | Jamrer og sørger og græder; Eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse! |
| 10 | Ydmyger Eder for Herren, saa skal han ophøie Eder. |
| 11 | Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo, som taler ilde om sin Broder og dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer. |
| 12 | Een er Lovgiveren, som er mægtig til at frelse og fordærve; hvo er du, som dømmer den Anden? |
| 13 | Nu velan, I som sige: i Dag eller i Morgen ville vi gaae til den eller den Stad og blive der eet Aar og kjøbslaae og vinde; |
| 14 | I, som ikke vide, hvad i Morgen skee skal; thi hvad er Eders Liv? det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder. |
| 15 | I den Sted I skulde sige: dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gjøre dette eller det. |
| 16 | Men nu rose I Eder i Eders Hovmodighed; al saadan Roes er ond. |
| 17 | Derfor, hvo som veed at gjøre Godt og gjør det ikke, ham er det Synd. |
