| 1 | Velan nu, I Rige! græder og hyler over de Elendigheder, som komme over Eder. |
| 2 | Eders Rigdom er raadnet, og Eders Klæder ere mølædte; |
| 3 | Eders Guld og Sølv er forrustet, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod Eder og æde Eders Kjød som en Ild; I have samlet Liggendefæ i de sidste Dage. |
| 4 | See, Arbeidernes Løn, som høstede Eders Marker, hvilken I have forholdet, skriger, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren. |
| 5 | I levende kræseligen paa Jorden og vare vellystige; I gjorde Eders Hjerter tilgode som paa en Slagtedag. |
| 6 | I fordømte, I dræbte den Retfærdige; han staaer Eder ikke imod. |
| 7 | Derfor værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. See, Bonden forventer Jordens dyrebare Frugt, han bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig Regn og sildig Regn. |
| 8 | Værer I og taalmodige, styrker Eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær. |
| 9 | Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see, Dommeren staaer for Døren. |
| 10 | Mine Brødre! tager Propheterne, hvilke have talet i Herrens Navn, til Exempel paa at lide Ondt og være taalmodige. |
| 11 | See, vi prise dem salige, som taalmodeligen lide. I have hørt Jobs taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende. |
| 12 | Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men Eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I skulle ikke falde under Dommen. |
| 13 | lider Nogen iblandt Eder Ondt, han bede; er Nogen vel tilmode, han synge! |
| 14 | Er Nogen iblandt Eder syg, han kalde til sig de Ældste af Menigheden, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn. |
| 15 | Og Troens Bøn skal frelse den Syge, og Herren skal oprise ham, og han har gjort Synder, skulle de forlades ham. |
| 16 | Bekjender Overtrædelserne for hverandre og beder for hverandre, at I kunne læges; en Retfærdigs Bøn formaaer Meget, naar den er alvorlig. |
| 17 | Elias var et Menneske, lige Vilkaar undergiven med os, og han bad en Bøn, at det skulle ikke regne; og det regnede ikke paa Jorden i tre Aar og sex Maaneder. |
| 18 | Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt. |
| 19 | Brødre! dersom Nogen iblandt Eder er faren vild fra Sandheden, og Nogen omvender ham, |
| 20 | den vide, at hvo som omvender en Synder fra hans Veis Vildfarelse, han frelser en Sjæl fra Døden og skjuler Synders mangfoldighed. Amen. |
