| 1 | De Ældste iblandt Eder formaner jeg som en Med-Ældste og Vidne til Christi Lidelser, som den, der og har Deel i Herligheden, der skal aabenbares: |
| 2 | vogter Guds Hjord, som er iblandt Eder, og vaager over den, ikke tvungne, men frivillig, ikke for slet Vindings Skyld men med Redebonhed; |
| 3 | ikke som de, der ville herske over Herrens Arv, men som Mønstre for Hjorden; |
| 4 | og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I erholde Ærens uforvisnelige Krands. |
| 5 | Desligeste, I Unge værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker Eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade. |
| 6 | Derfor ydmyger Eder under Guds Vældige Haand, at han maa i sin Tid ophøie Eder. |
| 7 | Kaster al Eders Sorg paa ham, thi han har Omhu for Eder. |
| 8 | Værer ædrue, vaager; thi Eders Modstander Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opslue. |
| 9 | Staaer ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa Eders Brødre i Verden. |
| 10 | Men al Naades Gud, som kaldte os til sin evige Herlighed i Christus Jesus, efter en kort Tids Lidelse, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste Eder! |
| 11 | Han være Ære og Magt i al Evighed! Amen. |
| 12 | Med Silvanus, den trofaste Broder, (thi det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet Eder til og formaner og vidner, at denne er Guds sande Naade, i hvilken I staae. |
| 13 | Den medudvalgte Menighed i Babylon hilser Eder, saa og Marcus min Søn. |
| 14 | Hilser hverandre med Kjærligheds Kys. Fred være med Eder alle, som ere i Christus Jesus! Amen. |
