| 1 | Simon Peter, Jesu Christi Tjener og Apostel, til dem, der have faaet samme dyrebare Tro som vi, ved vor Guds og Frelser Jesu Christi Retfærdighed: |
| 2 | Naade og Fred vorde Eder mangfoldigen i Guds og Jesu vor Herrens Erkjendelse! |
| 3 | Saasom hans guddommelige Magt har skjenket os alle Ting, som høre til Liv og Gudfrygtighed, ved hans Kundskab, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft, |
| 4 | ved hvilke de første og dyrebare Forjættelser ere os skjenkede, at I ved disse skulle blive deelagtige i den guddommelige Natur, naar i flye denne Verdens Forkrænkelighed i Lyster: |
| 5 | saa anvender al Flid just herpaa og beviser i Eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab, |
| 6 | men i Kundskaben Afholdenhed, min i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed, |
| 7 | men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed til Alle. |
| 8 | Thi naar dette findes hos Eder og i Overlødighed, lader det Eder ikke blive Ørkesløse eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse. |
| 9 | Thi den, som ikke har dette, er blind, tillukker Øinene og har glemt Renselsen fra sine forrige Synder. |
| 10 | Derfor, Brødre! anvender des mere Flid at befæste Eders Kald og Udvælgelse; thi naae I gjøre dette, skulle I ikke nogensinde støde an. |
| 11 | Thi saaledes skal Eder rigeligen gives indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Christi evige Rige. |
| 12 | Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde Eder om dette, hvorvel I vide det og ere styrkede i den Sandhed, som er tilstede hos os. |
| 13 | Men jeg agter det ret at vække Eder ved Paamindelse, saa længe jeg er i dette Paulun, |
| 14 | da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus har aabenbaret mig. |
| 15 | Jeg vil og gjøre min Flid, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde Eder dette i Erindring. |
| 16 | Thi vi have ikke fulgt kløgtige Falbler, da vi kundgjorde Eder vor Herres Jesu Christi Kraft og Tilkommelse, men vi vare selv Øienvidner til hans Majestæt. |
| 17 | Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst skete til ham fra den majestætiske Herlighed: denne er min Søn den elskelige, i hvem jeg haver Velbehagelighed. |
| 18 | Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, der vi vare med ham paa det hellige Bjerg. |
| 19 | Og vi have det Prophetiske Ord mere stadfæstet og I gjøre vel, naar I give Agt derpaa som paa et Lys, det skinner udi et mørkt Sted, indtil Dagen fremstraaler, og Morgenstjernen oprinder i Eders Hjerter, |
| 20 | vidende dette først, at ingen Prophetie i Skriften kan udlægges af sig selv. |
| 21 | Thi aldrig har nogen Prophetie fremført af menneskelig Villie; men de hellige Guds Mænd talede, drevne af den Hellig Aand. |
