| 1 | Det, som var fra Begyndelse, det, vi have hørt, det, vi have seet med vore Øine, det, vi have beskuet og vore Hænder føler paa, nemlig om det Livsens ord; |
| 2 | (thi Livet er aabenbaret, og vi have seet og vidne og forkynde Eder Livet det evige, hvilket var hos Faderen og blev aabenbaret for os; |
| 3 | hvad vi have seet og hørt, forkynde vi Eder, at ogsaa I skulle have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesus Christus. |
| 4 | Og dette skrive vi Eder, paa det Eders Glæde maa vorde fuldkommen. |
| 5 | Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde Eder, at Gud er et Lys, og der er aldeles intet Mørke i ham. |
| 6 | Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og søge ikke Sandheden. |
| 7 | Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu Christi, hans Søns, Blod renser os fra al Synd. |
| 8 | Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os. |
| 9 | Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed. |
| 10 | Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os. |