| 1 | Seer, hvor stor en Kjærlighed Faderen har beviist os, at vi skulle kaldes Guds Børn! Derfor kjender Verden os ikke, fordi den kjender ham ikke. |
| 2 | I Elskelige! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde; men vi vide, at naar han aabenbares, vi da skulle vorde ham lige; thi vi skulle see ham, som han er. |
| 3 | Og hver, som har dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er reen. |
| 4 | Hvo som gjør Synd, begaaer og Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse. |
| 5 | Og I vide, at han er aabenbaret, paa det han skulde borttage vore Synder, og der er ikke Synd i ham. |
| 6 | Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder, har ikke seet ham, ei heller kjendt ham. |
| 7 | Mine Børn! Ingen forføre Eder! Hvor som gjør Retfærdighed, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. |
| 8 | Hvo som gjør Synd, er af Djævelen; thi Djævelen synder fra Begyndelsen. Dertil er Guds Søn aabenbaret, at han skal afskaffe Djævelens Gjerninger. |
| 9 | Hver den, som er født af Gud, gjør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. |
| 10 | Deraf kjendes Guds Børn og Djævelens Børn; hver den, som ikke gjør Retfærdighed, er ikke af Gud og hvor som ikke elsker sin Broder. |
| 11 | Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre; |
| 12 | ikke som Cain var af den Onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerningre vare onde, men hans Broders retfærdige. |
| 13 | Forundrer Eder ikke, mine Brødre! dersom Verden hader Eder. |
| 14 | Vi vide, at vi ere overgangne fra Døden til Livet; thi vi elske Brødrene. Hvo som ikke elsker sin Broder, bliver i Døden. |
| 15 | Hver, som hader sin Broder, er en Manddraber: og I vide, at ingen Manddraber har det evige Liv blivende i sig. |
| 16 | Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han har sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene. |
| 17 | Men den, som har denne Verdens Gods og seer sin Broder lide Mangel og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kjærlighed i ham? |
| 18 | Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed. |
| 19 | Og paa dette kjende vi, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi stille vore hjerter tilfreds forhans Aasyn; |
| 20 | thi om end vort hjerte fordømmer os, da er Gud større end vort hjerte, og kjender alle Ting. |
| 21 | I elskelige! dersom vort hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud, |
| 22 | og hvad vi bede om, det skulle vi annamme af ham; thi vi holde hans Bud og gjøre det, som er behageligt for ham. |
| 23 | Og dette er hans Bud, at vi skulle troe paa hans Søns Jesu Christi Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os. |
| 24 | Og hvo som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han har givet os. |
